Elregninger stiger trods politiske løfter
Selv om de danske familier har sparet på strømmen, kommer elregningen til at stige. Besparelsen og gevinsten bliver ædt op af Folketingets elreform, der - trods politiske løfter om billigere el - i stedet koster en almindelig familie over 200 kr. om året, viser nye tal.
Private danske elforbrugere har sparet på strømmen, men det giver ikke lavere elregninger, viser nye tal.
Besparelsen og gevinsten ved at dæmpe elforbruget i boligen bliver ædt op af Folketingets storstilede elreform, der stik mod løfterne har fået den rå elpris - uden statsafgifter og moms - til at stige.
En ny opgørelse over elforbruget i Danmark viser, at elforbruget i danske boliger sidste år faldt med 1,3 pct. For en almindelig familie med et gennemsnitligt forbrug på 4000 kilowatt-timer skulle det betyde en besparelse på mellem 65 og 100 kr. om året alene ved at skrue lidt ned for elforbruget.
Politikere taler usandt
Men samtidig viser en ny prisstatistik fra Danske Energiselskabers Forening (DEF), at en dansk familie nu i gennemsnit må betale 200 kr. mere om året for den rene strøm uden afgifter, end før elreformen blev vedtaget. Også for virksomheder er det blevet dyrere.
Det fastslår energichef i Dansk Industri, Niels O. Gram, der efter at have regnet på de nye tal mener, at både miljø- og energiminister Svend Auken (S), Venstre og andre forligspartier bag elreformen taler direkte usandt, når de siger, at reformen og liberaliseringen af elmarkedet giver lavere elpriser.
»Elreformen koster en dansk familie 200 kr. mere om året, mens en virksomhed typisk får en ekstraregning på 10.000 kr. Og det er endda, når man regner helt isoleret på elreformen og ser bort fra de stigende statsafgifter. Derfor er det direkte forkert at sige, at elreformen sikrer lavere elpriser. Alle kommer til at betale mere,« siger Niels O. Gram.
Årsagen er blandt andet, at elreformen har pålagt alle de private en helt ny distributionsafgift på fire øre, der årligt skal skæppe omkring 750 mio. kr. statskassen.
Elprisen er steget
Tallene fra DEF viser, at en dansk familie med et gennemsnitligt forbrug på 4000 kilowatt-timer i dag betaler næsten fem øre mere pr. kilowatt-time end før reformen. Den 1. januar 1998 - før elreformen - betalte familien 51,31 øre pr. kilowatt-time eksklusiv afgifter. Den nye tarif pr. 1. januar i år er på 53,46 øre. Hertil skal lægges distributionsafgiften på fire øre, men samtidig skal svovlafgiften på 1,43 øre, der er faldet bort med reformen, fratrækkes. Dermed er prisen for en gennemsnitsfamilie nu over 56 øre pr. kilowatt-time.
Både Venstres energiordfører Peter Hansen Nord og Svend Auken har for nylig fastslået at den rå elpris på børsen i Danmark er faldet og i stedet givet statsafgifter og Pinsepakken skylden for, at forbrugerne bliver snydt for gevinsten på det frie elmarked, der åbnes totalt i 2003.
»Men politikerne kan ikke nøjes med at se og fortælle om markedsprisen på elbørsen, der er faldet. Den grønne el på forbrugernes regning er steget mere end faldet i den el, som indkøbes på markedet. Og sammen med distributionsafgiften giver det en stigning,« siger Niels O. Gram.
Med elreformen blev det statslige elproduktionstilskud til vedvarende energi ophævet, og omkostningerne til støtte blev i stedet lagt på elprisen til forbrugerne. jesper.kongstad@jp.dk