Flere køer dør i staldene
Kvægbesætningerne er blevet større og vanskeligere at styre. Samtidig er køerne blevet mindre værd, så landmændene skyder syge dyr i stedet for at tilkalde dyrlægen.
Dødeligheden i de danske kvægbesætninger er steget voldsomt de seneste år. Det skyldes først og fremmest, at malkekøerne er blevet mindre værd for landmændene, som derfor henter boltpistolen i stedet for at ringe efter dyrlægen.
En vigtig faktor er også, at besætningerne er blevet langt større, hvilket gør det vanskeligere for landmændene at opdage syge dyr i tide.
»Siden 1990 er dødeligheden i besætninger med malkekvæg øget fra 2 pct. til omkring 5 pct. En dødelighed på 5 pct. svarer til, at 25.000 malkekøer årligt dør ude i besætningerne,« fortæller dyrlæge Peter Thomsen, projektforsker ved Danmarks Jordbrugsforskning, DJF.
Omfattende undersøgelse
Peter Thomsen har netop udgivet en omfattende undersøgelse af udviklingen i dødeligheden for de danske malkekøer fra 1990 til i dag.
»En malkeko er langt mindre værd i dag end for 15 år siden. Derfor er landmanden mere tilbøjelig til at skyde et sygt dyr end at ringe efter dyrlægen. Samtidig er kravene fra både slagterier og veterinærmyndigheder skærpet. Landmanden risikerer i dag en stor bøde og politianmeldelse, hvis han sender en syg ko på slagteriet. De fleste landmænd vælger at aflive dyret frem for at tage en chance,« siger Peter Thomsen.
Hans undersøgelse viser, at den totale dødelighed fordeler sig på 60 pct. aflivninger og 40 pct. selvdøde dyr. Et flertal af landmændene oplyser, at de afliver flere køer i dag end tidligere.
»Den stigende dødelighed skyldes også, at bedrifterne er blevet langt større. Dødeligheden er 16 pct. højere i en besætning med 200 køer end i en besætning med 60 køer. Det kan være vanskeligt for nogle landmænd at overskue så mange dyr, og der ikke tid til at pleje enkelte svækkede eller syge dyr. En stigende del af disse dyr ender som selvdøde eller aflivede,« siger Peter Thomsen.