REDGREEN køber Danwear
Tøjkoncernerne REDGREEN og Danwear fusionerer. Hanssen & Co. Holding A/S i Vejle, som ejer REDGREEN, har pr. 2. april overtaget alle aktiviteterne i Danwear, og flytter dem fra Silkeborg til REDGREENs domicil i Stilling ved Århus.
Danwear omsætter for ca. 250 mio. kr. om året, REDGREEN for godt 400 mio. kr. Salgsprisen oplyses ikke.
Samtidig udskilles REDGREENs detailhandelsdel i et selvstændigt firma, så koncernen fremover kan fokusere mere på at være tøjgrossist.
Danwear, som blev grundlagt af Bent Knudsen i 1971, har for nylig besluttet at skaffe sig af med sine egne butikker.