Passagererne strømmer til SAS
Passagererne strømmer til SAS. Flyselskabet havde i august mere end 100.000 flere kunder end samme måned sidste år, og dermed fortsætter de seneste måneders fremgang for det skandinaviske selskab.
Især den europæiske og interskandinaviske trafik stiger voldsomt, og det er bemærkelsesværdigt, fordi konkurrencesituationen på disse ruter er blevet skærpet.