Carstens giftgrund blev tidoblet i værdi: »De må have grebet vurderingen ud af den blå luft«
Carsten Conrad bor på en gammel og giftig losseplads. Grundens værdi har svinget med flere hundrede tusinde kroner, siden han flyttede ind. Nu anbefaler ekspert en genvurdering.
Engang lå der en losseplads på Lundhøjvej i Hjørring.
Grunden er stadig forurenet med alverdens giftstoffer, men her bor Carsten Conrad, og det har han gjort i 25 år.
Da han flyttede ind, var grunden ikke meget værd, men mange år senere mente Vurderingsstyrelsen pludselig, at grundens værdi var tidoblet.
»Det kan sgu ikke være rigtigt,« tænkte han.