Jens Otto Krag havde sparsom tid med præsident Eisenhower. Alligevel rejste han et »bemærkelsesværdigt« spørgsmål
Referatet fra et møde i Det Hvide Hus viser, hvor langt den danske regering var villig til at gå, for at danske virksomheder skulle tjene penge i Grønland under Den Kolde Krig.
USA’s præsident Dwight D. Eisenhower, Danmarks kong Frederik IX og udenrigsminister Jens Otto Krag.
Det var et overordentligt fint selskab, der var samlet i Det Hvide Hus den 12. oktober 1960. Og Jens Otto Krag havde et klart ønske med til præsident Eisenhower:
At sikre danske entreprenørfirmaer arbejde på USA’s militærbaser i Grønland.
»Det må alt andet lige fortælle os, at sagen var højt prioriteret – også politisk set,« siger Søren Rud, lektor i historie på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, hvor han forsker i moderniseringen af Grønland i 1950’erne og 60’erne.
I serien ”Grønlands amerikanske guld” har Jyllands-Posten afdækket de enorme økonomiske gevinster, som danske entreprenører havde på at arbejde for det amerikanske luftvåben i Grønland under Den Kolde Krig. Gevinster, som grønlænderne i mere end 30 år ikke fik del i, selvom de burde, mener flere topøkonomer.
Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan højtstående danske embedsmænd arbejdede i kulisserne for at sikre, at de danske firmaer fik fingre i de lukrative kontrakter på anlægs- og driftsopgaver på USA’s baser.
Og så var det altså en sag, som den danske regering tog med helt ind i Det Ovale Værelse og rejste over for lederen af den frie verden.
»Det viser tydeligt, at den danske regering på dette tidspunkt havde rykket spørgsmålet om adgang for danske virksomheder til de amerikanske forsvarskontrakter op på det højeste politiske niveau,« siger Morten Lind Larsen, ph.d. i historie og tidligere postdoc på CBS, der har forsket i de danske entreprenørarbejder på de grønlandske militærbaser i 1950’erne.
Grønland på dagsordenen
Det opsigtsvækkende møde fandt sted, mens kong Frederik og dronning Ingrid var på officielt besøg i Washington i oktober 1960.
Ifølge det officielle referat, som Jyllands-Posten har gravet frem af de amerikanske arkiver, tog den daværende udenrigsminister Jens Otto Krag ordet på mødet og »rejste tre væsentlige spørgsmål med præsidenten«.
Det første omhandlede opbygningen af flyselskabet SAS, som »skandinaverne var meget stolte over«, lyder Krags parafraserede bemærkninger i referatet.
Det tredje spørgsmål drejede sig om en forøgelse af de danske forsvarsudgifter og vigtigheden af USA’s fortsatte militære assistance til Danmark.
Og klemt ind mellem disse to emner: etableringen af en komité bestående af repræsentanter fra Danmark og USA, der skulle fremme de danske erhvervsinteresser på de amerikanske militærbaser i Grønland.
»Det andet spørgsmål, som hr. Krag rejste, var danskernes ønske om at oprette en amerikansk-dansk komité for grønlandske projekter,« står der i mødereferatet.
»Formålet med denne foreslåede komité er at bistå danskerne med at sikre ethvert muligt hensyn i forbindelse med udbud af forsvarskontrakter for byggeaktiviteter og materialer, der er nødvendige til støtte for de amerikanske tropper i Grønland,« står der videre.
Præsidentens respons fremgår ikke af det officielle referat. Det er til gengæld beskrevet i Jens Otto Krags dagbog, som er gengivet i historiker Bo Lidegaards biografi om den senere statsminister, der gav ”Ike” Eisenhower en stikpille med på vejen:
»Jeg fik nu ordet og fremførte vore anliggender: SAS, som han slet ikke havde forstået, vort ønske om våbenhjælp, som han forstod, samt vort ønske om danske firmaers adgang til entreprenørvirksomhed etc. på Grønland,« skriver Jens Otto Krag i sin dagbog.
»Her gjorde Ike den ”morsomme” bemærkning, at nogle amerikanere fandt, at det ville være lettere at købe Grønland på samme måde som De Vestindiske Øer. Kongen forstod ikke, hvad der blev sagt. Da han fik det forklaret, slog han mig ivrigt på armen og sagde: ”Vi sælger ikke.”«
Højt prioriteret
Mødet og dets dagsorden passer fint med den generelle tilgang, som Danmark havde til USA under Den Kolde Krig, lyder det fra historiker Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker ved DIIS med fokus på Arktis og transatlantiske relationer.
Han påpeger, at et møde med USA’s præsident var en eksklusiv mulighed for en småstat til at få presset en vigtig sag igennem det store amerikanske statsapparat.
»Møder med USA’s præsident bliver generelt brugt som en anledning til at få sat emner på dagsordenen, som vurderes til at være af stor dansk interesse, og hvor det vurderes gunstigt at få det amerikanske system til at se intensivt på sagen,« siger Mikkel Runge Olesen.
Han mener, at mødet understreger vigtigheden af de danske entreprenørers aktiviteter på baserne i Grønland.
»At det bliver taget med som et af tre emner, som man prioriterer at diskutere med USA’s præsident, siger naturligvis noget om, at det er et emne, som ligger den danske regering meget på sinde,« siger Mikkel Runge Olesen.
Samme tolkning har lektor Søren Rud fra Saxo-Instituttet:
»Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at danske virksomheders økonomiske interesser i henseende til baserne er ét af kun tre emner, som udenrigsministeren tager op i den afmålte tid, han har med den amerikanske præsident,« siger historikeren.