Fortsæt til indhold
Erhverv

Novo-direktøren stod til en fyring. Så tog han til Athen, mens en grim sag udspillede sig

I starten af 00'erne fik Novo Nordisks direktør et valg: Flyt til Athen, eller bliv fyret. Sådan endte Maziar Mike Doustdar i et »rodet« kontor, der fik USA's justitsministerium på nakken.

Det er over 20 år siden, men Christine van Seggelen kan ikke lade være med at grine, når hun fortæller historien:

Seks personer var klemt sammen i en bil på vej til et bryllup.

Alle var kolleger på Novo Nordisks kontor i kystbyen Vouliagmeni syd for Athen, nogle var venner, og nogle var par på tværs af jobtitler og nationaliteter, og nu havde et par inviteret dem til et bryllup på en landejendom uden for byen.

De kunne bare ikke finde vej.

En af passagererne i bilen var Maziar Mike Doustdar, dengang en nygift it-medarbejder, i dag Novo Nordisks topchef.