Grønlandsekspert efter JP-afsløring: »Danmark har haft gavn af Grønland på alle mulige måder«
Det kan virke provokerende, at Danmark så tydeligt har udnyttet USA's interesse for Grønland til at tjene penge, siger historiker om Jyllands-Postens afsløring af danske virksomheders milliardindtægter.
Historikeren Søren Rud spærrer øjnene op, da Jyllands-Posten præsenterer ham for dokumenterne fra Rigsarkivet.
Dokumenterne viser, hvordan danske diplomater under Den Kolde Krig hjalp en gruppe danske entreprenører med at tjene kassen på de amerikanske militærbaser i Grønland.
»Kort sagt, så sidder jeg tilbage med indtrykket af, at der har været overordentligt tætte forbindelser mellem de her danske entreprenørvirksomheder og de diplomatiske og politiske lag i Danmark,« siger Søren Rud.
Søren Rud er lektor i historie ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet og har forsket i moderniseringen af Grønland i 50’erne og 60’erne, som Danmark finansierede.
Han mener, at Jyllands-Postens afsløring udfordrer fortællingen om, at Grønland er et økonomisk hul i jorden, som den danske stat bare hælder penge i. Et narrativ, som »trænger til at blive udfordret,« mener historikeren.
»Man bør i højere grad interessere sig for, hvordan danske virksomheder har profiteret på aktiviteter i Grønland. Det er den her historie et klart eksempel på,« siger Søren Rud.
En stor ressource
Jyllands-Posten fortæller gennem en serie artikler historien om Danish Arctic Contractors (DAC), der i perioden 1952-1985 udførte entreprenør- og serviceopgaver på USA’s militærbaser på Grønland.
Der var tale om en anseelig forretning med milliardstore indtægter og store overskud. I de fedeste år havde DAC i omegnen af 1.500 danske arbejdere udstationeret på de amerikanske baser.
Hidtil hemmeligholdte dokumenter fra Udenrigsministeriet og Grønlandsministeriet viser, hvordan den danske stat spillede en aktiv rolle i at fremme DAC’s sag over for USA.
»Fra dansk side er man optaget af, hvordan de her baser kan komme Danmark til gavn. Og det er klart, at Grønland i den sammenhæng bliver en ressource for danske erhvervsinteresser,« siger Søren Rud.
Både Grønlandsministeriet og den danske ambassade i Washington havde tæt dialog med DAC og dets frontfigur, byggematadoren Ejnar Thorsen, der blev taget med på råd, når det gjaldt om at presse lukrative kontrakter ud af amerikanerne.
»Det er tydeligt, hvad målet er, og det er tydeligt, at man vil gå langt for at forfølge det mål,« siger Søren Rud.
»Det er en meget tydelig varetagelse af dansk erhvervslivs interesser – og det er specifikt ét bestemt konsortium, det handler om, nemlig DAC.«
Grønlænderne blev holdt ude
Selvom Søren Rud finder det opsigtsvækkende, hvor tæt samarbejdet har været mellem DAC og den danske stat, så er han ikke overrasket over, at man fra dansk side har haft fokus på at fremme danske erhvervsinteresser, også i spørgsmålet om de amerikanske baser.
Ifølge historikeren afspejler sagen den politik, som Danmark førte i perioden efter Anden Verdenskrig, da den danske stat investerede massivt i at modernisere Grønland.
Den grønlandske befolkning, der i vid udstrækning var bosat i små bygder og levede en traditionel livsstil med jagt og fiskeri, blev samlet i større byer, og det grønlandske samfund blev omdannet til en moderne velfærdsstat efter dansk ideal.
»Det var typisk danskere, der varetog for eksempel udbygninger af infrastruktur og boligmassen i Grønland. Det var kun på grund af grønlandsk pres, at man i større udstrækning også begyndte at bruge grønlandsk arbejdskraft,« siger Søren Rud.
»Det er en klassisk kritik af den periode – og nok også en meget rimelig kritik – at grønlænderne ikke blev specielt involveret i andre opgaver end fiskeri,« siger han.
Mere end bare bloktilskud
De store investeringer, som Danmark har lavet i Grønland, og det milliardstore bloktilskud, som statskassen hvert år sender til selvstyret, bliver ofte brugt som argument for alt det, man fra dansk side har givet til det grønlandske samfund.
Men ifølge Søren Rud er det en forsimplet måde at gøre tingene op på.
»Jeg mener bestemt, at det er alt for unuanceret at se på bloktilskuddet som udtryk for, hvordan relationen har været mellem Danmark og Grønland, når det kommer til økonomi,« siger Søren Rud.
Han ser historien om DAC som et skoleeksempel på, at man fra dansk side har været bevidst om at udnytte kontrollen over Grønland til at tjene penge.
»Danmark har haft gavn af Grønland på alle mulige måder, og jeg synes, det er meget svært at gøre det op på et økonomisk regnebræt,« siger Søren Rud.
Kan du forstå, hvis det er noget, som man i Grønland finder angribeligt?
»Ja, det kan jeg godt forstå. Det er det korte svar. Det kan jo virke provokerende, at det er så tydeligt, at Danmark har haft egne interesser på spil.«