Frygt giver kæmpe prishop på mælk
Mælk er allerede rekorddyrt i butikkerne. Nu tager prisen et kæmpe hop opad på råvarebørserne, hvilket kan skubbe priserne i kølediskene endnu højere op.
Prisen på mejerivarer stiger lige nu voldsomt på råvarebørserne, og det kan resultere i endnu højere priser i de danske supermarkeder.
Det er i høj grad frygt for fremtiden, der er den underliggende drivkraft bag prisstigningerne, lyder vurderingen.
Den toneangivende internationale råvarebørs, Global Dairy Trade (GDT), har i denne uge afholdt en auktion, hvor priserne tog det største enkeltstående spring opad i mere end tre år. Priserne landede dermed på det højeste niveau siden juni 2022.
Det aktuelle prishop på GDT kan også skubbe priserne på mejerivarer i Europa opad, fordi mange europæiske mejerier – herunder Arla – eksporterer ud til verdensmarkedet, som nu bliver mere attraktivt.
Priserne på mejerivarer drives i vejret, fordi produktionen af mælk er vigende, og efterspørgslen stigende.
Begge dele kan virke paradoksalt:
- Forbrugerne bliver hele tiden bombarderet med opfordringer til at skære ned på indtaget af klimabelastende fødevarer – alligevel stiger efterspørgslen.
- Rekordhøje mælkepriser har i flere år sikret landmændene store overskud – alligevel viger produktionen.
»Det handler først og fremmest om en tillidskrise – om frygt for fremtiden,« vurderer markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.
Både landmænd og forbrugere påvirkes af den konstante strøm af nyheder om krige, konflikter, handelskrige og præsident Trumps skiftende trusler mod alt og alle.
»Det skaber frygt, og når man er bange for fremtiden, tøver man med de store, langsigtede investeringer. De færreste landmænd tør udvide og bygge en ny stald, der skal afskrives over årtier. Slet ikke når usikkerheden forstærkes af en konstant strøm af nye miljø- og klimakrav og politiske budskaber om, at vi skal drikke mindre mælk og spise mindre oksekød,« påpeger Palle Jakobsen.
De seneste fire år har økonomisk været den bedste periode for de danske mælkeproducenter siden slutningen af 1980’erne. Alligevel har produktionen i Danmark i hele perioden stået bomstille på lige under 5,7 mia. liter årligt.
Arla venter, at selskabets andelshavere de kommende år vil reducere produktionen af mælk med 0,5 pct. årligt, og en lignende udvikling finder sted i EU samlet set.
Verdens øvrige store eksportnationer – New Zealand, Australien og USA – er præget af en vigende eller stabil produktion af mælk.
»Landmændene tør ikke investere. De slider deres stalde ned og bruger den gode indtjening til at afdrage på gælden, så de har mulighed for at kunne lukke produktionen, når de selv ønsker det. Det spiller også ind, at det er blevet meget dyrt at bygge nye stalde,« vurderer Palle Jakobsen.
Samtidig fortsætter efterspørgslen med at stige trods de meget høje priser og formaningerne om at skære ned på forbruget af klimabelastende fødevarer som mejeriprodukter og oksekød.
Det kan virke paradoksalt, at forbrugerne ikke reagerer på de høje priser ved at spænde livremmen og reducere indkøbene. Især set i lyset af at forbrugertilliden ifølge den nyeste konjunkturmåling fra Danmarks Statistik er faldet til et meget lavt niveau. Det fremgår, at forventningerne til »familiens økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag« er kulsort og tæt på historisk negativ.
Men måske giver det alligevel mening:
»Realiteten er jo, at det nu og her for de fleste familier stadig går meget godt økonomisk. Der er næsten ingen arbejdsløshed, lønnen tikker ind hver måned og stiger endda. Det giver luft i økonomien, men den lave tillid og frygten for, hvad fremtiden bringer, får nok en del til at tøve med store langsigtede investeringer. I stedet bruges pengene på hverdagsluksus – eksempelvis en god bøf stegt i smør,« vurderer Palle Jakobsen.
Resultatet er fortsat stigende priser på mejeriprodukter og andre fødevarer.