»Tudetosset« og »molboagtigt«: Politikere kræver svar fra minister
Danske landmænd presses til at pløje gamle braklagte græsmarker op og derefter lægge dem brak. Det er at gøre grin med landmændene, og det skader naturen, lyder vurderingen på Christiansborg.
Mange braklagte græsmarker bliver i disse uger pløjet op af hovedrystende landmænd.
Når græsset på brakmarkerne er pløjet ned, går landmændene straks i gang med at etablere nye brakmarker på jorden.
Det tilsyneladende meningsløse arbejde er udløst af nye regler, der presser landmændene til at ødelægge gamle græsmarker, som i nogle tilfælde har ligget brak i årtier.