Endelig kommer vi ind bag facaden på topdirektørerne
Falcks adm. direktør, Jakob Riis, fremstår ægte og åben i fjerde og sidste afsnit af DR's serie "Topdirektørerne. Han hviler nok i sig selv til at vise danskerne i bedste sendetid, at hans opgave er svær, og det er faktisk interessant tv.
Lad det stå klart med det samme. Jeg er ikke nær så negativ over for DR’s erhvervsjournalistiske slagnummer ”Topdirektørerne”, som flere af mine kolleger her på Finans og andre medier, der har bedømt de første tre afsnit af anden sæson.
Grundlæggende synes jeg, det er positivt, at DR overhovedet forsøger at give et indblik i nogle af Danmarks største erhvervslederes arbejdsliv.
Det skaber, alt andet lige, en bredere interesse for en verden, som vi erhvervsmedier dækker i dybden, og det er godt for både erhvervsdebatten og for erhvervsjournalistikken generelt. Allerede der får programrækken en stjerne.
”Meget mere end ambulancer”, det fjerde og sidste afsnit i serien om topdirektørerne, introducerer os for Falcks adm. direktør, Jakob Riis. Afsnittet lover at vise, hvad han kommer med, når han skal samle både medarbejdere og hele sundhedssektoren om sin vision.
Hvad Jakob Riis kommer med, vender vi tilbage til.
En væsentlig kritik, som flere har fremhævet, er, at ”Topdirektørerne” fremstiller hovedpersonerne som lidt for kontrollerede og polerede. Udsendelserne er for styrede, forudsigelige og måske lidt kedelige.
Det er en gyldig pointe, også i udsendelsen med Jakob Riis. Men der er bestemt også masser af gode ting at fremhæve. Here goes.
Jakob Riis fremstår som en af de mere åbne og ærlige topchefer, hvilket gør det lettere at relatere til ham. Vi følger ham blandt andet på vagt med ambulancereddere i Californien, hvor en patient på et tidspunkt spørger, om han er »the boss«.
»Kind of,« svarer Jakob Riis og præsenterer sig selv som Jakob. Ikke Riis, ikke boss, bare Jakob. Det kan være spil for kameraet, men jeg køber den. Den enkle gestus indrammer hans umiddelbart usnobbede tilgang.
Jakob Riis kom til Falck i 2017 efter 20 år i Novo Nordisk. Med sig havde han succesoplevelser - ikke mindst lanceringen af milliardsællerten Victoza, som han stod i spidsen for. Men han havde også en knust drøm om at blive topchef i Novo med i bagagen.
Det var, understrger Jakob Riis i udsendelsen, »brandærgerligt« at blive vraget til fordel for Lars Fruergaard Jørgensen.
Den sårbarhed skaber en menneskelig dimension. Hvor mange ville ikke bare have ladet som om, det ikke længere betød noget? Men det gør det, og det erkender han. Her får vi følelser, og det fungerer godt på tv.
For at give et billede af, hvad Falck er for en størrelse, så driver den 118 år gamle redningskoncern forretning i 20 lande rundt om i verden. I seneste regnskabsår omsatte Falck for knap 12 mia. kr. og fik et resultat på 486 mio. kr. Målsætningen om en overskudsgrad på 10 pct. inden 2027 er stadig et godt stykke væk.
Riis har haft sit at kæmpe med i sine syv år i spidsen for Falck. Ikke mindst et oprydningsarbejde efter tidligere ledelsers fejltagelser og udfordringer med at gøre virksomheden rentabel.
Under hans ledelse har Falck været igennem en større strategisk omstilling med fokus på investeringer i nye forretningsområder som teknologiske sundhedsløsninger.
I ”Topcheferne” følger vi Jakob Riis’ mission om at sætte skub i en af dem, Falck Mobile Care, der er en løsning, som skal flytte konsultation og behandling ud i borgernes hjem. For at forstå løsningen lægger topchefen bogstaveligt talt selv krop til, fordi der endnu ikke er nok patienter til, at topchefen (og DR) på sit besøg i Californien kan følge en reel behandling.
I slutningen af udsendelsen toner en tekst frem med information om, at Falck i Californien ikke er nået op på de 10-20 daglige patienter i Mobile Care, som Jakob Riis håbede på i juni, da programmet blev optaget. Det fremstår på tekst og med baggrundsmusik mere nedslående, end igennem programmet fået fornemmelse af, det er for Jakob Riis. Topchefen virker bevidst om, at opgaven med at ændre tilgangen til sundhed, så det foregår i hjemmet i stedet for på hospitalet, er både ekstremt ambitiøs og kræver tid.
I Danmark såvel som i mange andre lande er sundhedssektoren præget af politiske beslutninger, og her forsøger Jakob Riis at få politisk opbakning til at gå nye veje.
Ved et arrangement i Nykøbing Falster skal han overbevise en søvnig regionrådsformand om at bakke op om Mobile Care, så landspolitikerne også siden kan få øjnene op for Falcks nye behandlingsløsning. Med en forretning, der afhænger af offentlige kontrakter, har han brug for politisk opbakning til sit projekt, og lobbyarbejdet er en vigtig del af Jakob Riis arbejde.
I sin samtale med regionrådsformanden har Falck-chefen formentlig sagt noget i retning af, at det danske sundhedsvæsen skal forandres langt hurtigere, behandlingerne af syge kommer for sent i gang, nye teknologier skal i brug, og Falcks løsninger er uundværlige i sundhedssektoren.
Men vi ved det ikke, for Jakob Riis slukkede for sin mikrofon.
Riis forsikrer bagefter, at der ikke var noget hemmeligt i dialogen, men det er svært ikke at undre sig som seer: Var det dér, magten blev udøvet mest konkret? Var der for meget på spil for Jakob Riis? Og var det grænsen for hans åbenhed? Her kunne DR med fordel have holdt fast for at skabe mere dybde.
Udover indsigt i Riis’ erhvervsliv får vi også et glimt af hans opvækst. Jakob Riis er formet af en privilegeret og elitær opvækst i Hellerup nord for København, hvor han var familiens yngste i en børneflok på fire. Hans mor var lærer, og hans far var den internationalt anerkendte overlæge og professor Povl Riis.
Unge Jakob Riis havde det akademiske talent til at vælge uddannelse blandt de mest prestigefyldte. Han læste først en kandidat på Landbohøjskolen, fordi, forklarer han, det var den uddannelse med den højeste adgangskvotient.
Det er tydeligt, at Riis’ ambitioner og arbejdsmoral er formet af et hjem, hvor store tanker og ansvarlighed blev dyrket. Her måtte man godt tænke stort, og det har Jakob Riis taget med sig videre, fortæller han.
Hans afdøde far er fint klippet ind med arkivbilleder, hvor han forklarer sit valgsprog om, at man i frihed pålægger sig selv bundne opgaver. En manifestation af personlig ansvarlighed og selvstyring.
Som seer falder der brikker på plads. Man forstår, hvor Jakob Riis har sin arbejdsmoral fra.
Historien om et besøg på arbejdsformidlingen i Valby efter endt uddannelse fungerer også godt som en anekdote, der bidrager til billedet af Jakob Riis. Han fortæller ærligt, at hans selvopfattelse var, at her hørte han ikke til. Oplevelsen sidder stadig i ham som en påmindelse om, at ingen karriere er sikret.
Efter 30 minutter med Jakob Riis og DR står det klart, hvad Jakob Riis kommer med. Han bringer høje ambitioner, en jordnær attitude og en klar vilje til at tage ansvar for både succeser og fiaskoer. Det gør ham til en interessant og sympatisk figur i en verden, hvor mange topchefer ofte fremstår utilnærmelige.
”Topdirektørerne” kan stadig kritiseres for at være lidt for poleret og kontrolleret i sin fremstilling af topchefer. Jakob Riis’ medvirken bidrager dog med en ægthed og en åbenhed, der gør dette afsnit seværdigt. Det er både et indblik i en kompleks virksomhed og i en leder, der formår at balancere ambitioner og en vanskelig opgave med en menneskelig dimension.