Pisken hænger klar: Politikerne vil tvinge landmændene til at rejse skov på markerne

Lyt til interviewet med Ida Auken her:

Hvis landmændene ikke frivilligt rejser skov, er regeringen klar til at finde pisken frem og tvinge projekterne igennem.

Det understreger grøn trepartsordfører for Socialdemokratiet Ida Auken i et interview med Jyllands-Posten.

Ida Auken reagerer på, at en række eksperter i land- og skovbrugets økonomi de seneste dage i Jyllands-Posten har advaret om, at regeringens planlagte tilskud til skovrejsning er for lavt.

Tilskuddet på 75.500 kr. pr. hektar vil kun række til at finansiere skovrejsning på den absolut ringeste jord, der er nærmest værdiløs i landbrugsdrift.

Denne jord er altovervejende placeret i det vestlige Jylland, mens behovet for skovrejsning er størst i Østjylland samt på Fyn og Sjælland.

Politikerne håber, at skove omkring fjorde og indre farvande vil begrænse problemerne med iltsvind og samtidig gavne klima, biodiversitet og drikkevand.

»Lige nu taler vi kun om guleroden – de 75.500 kr. Der er ikke så mange, der taler om, at der også ligger en pisk i den her aftale. Den kommende CO₂-afgift vil få prisen på nogle af arealerne – eksempelvis lavbundsjordene – til at falde i pris. Derudover vil der i nogle områder være et prisfald som følge af den skærpede regulering, der kommer på brug af gødning,« forklarer Ida Auken i Jyllands-Postens podcast.

Hun advarer om, at miljøkravene til markdriften i de sårbare områder nogle steder kan få et omfang, der nærmest »svarer til at blive braklagt«.

»Nu giver vi først muligheden for at klare det her af frivillighedens vej og med de gulerødder, vi har givet. Men der hænger altså også en pisk derude, hvis man ikke bruger vinduet de kommende to år til at få løst det. Lad være med at sidde og vente på flere penge. Man skal vide, at det ikke er gratis at lade være med at gøre noget, for det her skal løses,« lyder Ida Aukens advarsel og opfordring til landmændene.

Hun anerkender, at de 75.500 kr. som udgangspunkt kun rækker til at omlægge landbrugsjord til skov på de allerdårligste jorde i Danmark. Beløbet er beregnet af det såkaldte Svarer-udvalg, som har haft fokus på, hvordan man så billigt som muligt kan få rejst 250.000 hektar skov i Danmark og dermed reducere udledningen af CO₂.

Udfordringen er, at politikerne gerne vil have skovene placeret i andre områder, hvor de også kan gavne vandmiljøet m.m. I de områder er jordpriserne højere.

»Ved klimaopgaven kan man bare tage de dårligste jorde. Vi ved godt, at der skal mere til, hvis man også vil have kvælstofeffekten. Det er bare ikke alt sammen penge. Noget af det er, at vi stiller nogle krav og siger: ”Forureneren betaler,”« påpeger Ida Auken og tilføjer:

»Jeg håber, de kan finde ud af det lokalt. Kan de ikke det, har vi nogle lidt skrappere midler i værktøjskassen.«

Ifølge Tavs Nyord, der er seniorkonsulent i tænketanken Concito og medforfatter til en ny rapport om konsekvenserne af trepartsaftalen, er der et særligt element i aftalen, som er gået lidt under radaren, men som kan presse landmænd til at rejse skov, selvom det ikke ser attraktivt ud med den nuværende tilskudssats.

I fremtiden vil landmænd, der har marker ud til åer og vandløb, som løber ud i særligt sårbare farvande, blive meget hårdere reguleret end i dag. Det skyldes den såkaldte markregulering.

»Man får en udledningskvote, og hvis man ikke kan overholde den, skal man braklægge marker,« siger Tavs Nyord og fortsætter:

»Det er en diskussion, man ikke rigtig har taget hul på endnu, for den er virkelig betændt. Det betyder, at landmænd i områder, som virkelig skal gøre noget, vil opleve, at deres jord bliver mindre værd.«

I brancheorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der har 2.800 medlemmer, siger formand Peter Kiær:

»Vores medlemmer ejer 60 pct. af det dyrkede areal i Danmark, og jeg har ikke kendskab til nogen, der er interesseret i at rejse skov med det tilskud, der er lagt op til.«

Peter Kiær, der selv er landmand, forklarer, at tilskuddet slet ikke kan få økonomien til at hænge sammen.

»Det er svært at se en forretning i at tage imod de penge, bruge størstedelen af dem på at købe og plante træer og så vente 20 år på de første indtægter. Et andet alvorligt problem er, at værdien af jorden straks vil styrtdykke, når man indstiller landbrugsdriften og planter træer. Landmanden vil i mange tilfælde stå tilbage med en gæld, som pludselig er langt højere end jordens værdi.«

Han driver landbrug på Sydsjælland, hvor jorden koster 200.000-230.000 pr. hektar, og priserne er stigende.

»I nogle områder er jordprisen over 300.000 kr., og det er ikke længere kun den bedste landbrugsjord, der stiger i pris. Det er alle typer af jord. Forklaringen er, at der er blevet kamp om jorden til solcelleparker, jagt, vindmøller, biogasanlæg og andre formål. Det er næsten utænkeligt, at nogen frivilligt vil tage så værdifuld jord ud af drift og tabe penge på at binde sig til, at der skal være skov på arealerne til evig tid,« mener Peter Kiær.

Han er rystet over, at politikerne om nødvendigt vil tvinge landmændene til at rejse skov.

Det løber koldt ned ad ryggen

»Det løber mig koldt ned ad ryggen ved tanken om, at politikerne vil gennemtvinge ønsket om skovrejsning ved at lægge så mange miljørestriktioner på landbrugsjorden, at den nærmest bliver værdiløs. Det er groft og helt udemokratisk at true os på den måde,« mener Peter Kiær.

Han understreger, at organisationen er klar til at forsvare medlemmernes interesser:

»Hvis det er den vej, politikerne vil gå, kommer der et juridisk efterspil, for så er der reelt tale om ekspropriation. Det vil være fint, hvis staten faktisk vælger at ekspropriere de arealer, hvor politikerne ønsker skovrejsning. På den måde bliver tingene kørt i et juridisk spor, hvor jorden værdisættes sagligt og fagligt, og landmændene har mulighed for at klage,« siger Peter Kiær.