Mikrobryggerier vil gerne bruge mere bæredygtige flasker, men »Dansk Retursystems regler har besværliggjort det«

Tiden, hvor det var en selvfølge, at en øl enten var lig med en kold Tuborg eller Carlsberg, er for længst forbi.

I 2000 var der kun 12 bryggerier, som turde lægge sig ud med giganterne, mens forbrugerne i 2019 havde hele 216 store og små bryggerier at vælge imellem. Det viser en analyse udarbejdet af Beerticker for Bryggeriforeningen fra 2019.

Men tænker du nogensinde over, hvad der sker med ølflasken, når bunden er nået, og du smider den til pant i dit lokale supermarked? Om din øl kommer fra de store ølproducenter eller et mikrobryggeri, kan nemlig have stor betydning for flaskens klimaaftryk.

Pæne engangsflasker

En større og større andel af bryggerierne er de såkaldte mikrobryggerier, og de skiller sig ud på andet end smag. Deres flasker ligner nemlig ikke den klassiske grønne ølflaske, som vi kender fra de store bryggerier såsom Tuborg og Carlsberg, der vaskes og genpåfyldes af producenten.

Mikrobryggeriernes flasker er engangsflasker og bliver typisk knust og sendt til omsmeltning. Det er Dansk Retursystem, som står for at producere en helt ny flaske af det genanvendte materiale.

Men de to genbrugsmetoder sætter helt forskellige klimaaftryk. Det mener i hvert fald antropolog Sia Bergmann i en klumme i Politiken fra december 2020, hvor hun skriver, at det er lig med et dobbelt så stort klimaaftryk, når mikrobryggerierne sælger deres øl i engangsflasker.

»De små bryggerier er låst fast«

Tore Jørgensen er stifter af foreningen Det Fri Øl med 26 af landets mikrobryggerier. Han fortæller, at mange af de små bryggerier faktisk har forsøgt at få lov til at bruge genpåfyldelige flasker, som det hedder, i et forsøg på at gå i bæredygtighedens fodspor.

Men det er nærmest umuligt, hvis ikke man er én af de store ølproducenter, mener han.

»Lokalt produceret kvalitetsindhold betyder færre penge og et mindre system. Mange små bryggerier har faktisk forsøgt at sætte deres eget system op for at kunne genpåfylde flasker, men Dansk Retursystems regler har besværliggjort det.«

Tore Jørgensen fortsætter:

»Der er skabt en struktur på det danske ølmarked, som tilgodeser de store producenter, og hvor de på grund af deres volumen har mulighed for at køre eget genbrugssystem. De små bryggerier er derimod låst fast af, at flaskerne skal samles sammen af Dansk Retursystem.«

Dansk Retursystem er reguleret af Miljøministeriet og har via pantbekendtgørelsen monopol på at indsamle flaskepant i Danmark. Der er dog frit emballagevalg i Danmark, og det er derfor op til det enkelte bryggeri at vælge den genbrugsløsning, som passer deres virksomhed.

Direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem mener derfor heller ikke, at der er noget uretfærdigt i måden, som pantsystemet fungerer på i Danmark.

»For det første er der ingen lovgivningsmæssig hindring for, at de små bryggerier etablerer deres eget vaskeanlæg og sælger egne genpåfyldelige flasker. De skal bare kunne dokumentere over for miljømyndighederne, at de rent faktisk får flaskerne retur,« fastslår direktøren og tilføjer, at det selvfølgelig er omkostningsfuldt og en større logistisk kabale at få til at gå op for de mindre bryggerier.

Men netop derfor er Dansk Retursystems ordning snarere en håndsoprækning til de små bryggerier, mener direktør Lars Krejberg Petersen:

»Dansk Retursystem og engangsemballage giver de små bryggerier en omfattende adgang til markedet, fordi det gør det så nemt for forbrugeren at aflevere panten i deres normale dagligvarebutik.«

Ikke godt nok

Stifteren af Det Fri Øl Tore Jørgensen, der også er grundlægger af det økologiske bryghus Herslev Bryghus i Roskilde, vil alligevel gerne udfordre, at Dansk Retursystem reelt kommer mikrobryggerne i møde.

»Jeg og andre ville meget gerne putte mine øl i en 0,33 cl. flaske, som er genpåfyldelig. Men det kan vi reelt ikke. Derudover betaler vi 50 øre pr. flaske til Dansk Retursystem for at få en flaske samlet ind igen,« siger mikrobryggeren.

»Og hvorfor skal man overhovedet gå ned i en fedtet automat og pante de flasker, når man lige så godt kan putte dem ned i den affaldssortering, der allerede er til rådighed, hvor man bor?«

Men det vil ikke have samme effekt, mener direktøren fra Dansk Retursystem.

»Det er ikke alle, som har adgang til affaldssortering tæt på hjemmet, og helt generelt er pantmærket også en unik måde at sikre, at flasken bliver i samme cirkulære system, og at vi dermed genanvender alle flaskerne på et så højt niveau som muligt.«

Tore Jørgensen ville alligevel have foretrukket, at Dansk Retursystem tilbød en anden løsning.

»Dansk Retursystem kunne jo bare vaske flaskerne, og så sende dem retur til os producenter,« lyder det fra ham.

Men Dansk Retursystem mener ikke, at der er belæg nok for at konkludere, at vask og genpåfyldning af flasker skulle være mere bæredygtigt end at producere nye flasker af genanvendt materiale.

»Der kommer flere og flere engangsflasker, og det gør, at selv om der er CO2-belastning ved at smelte glasset om, så er CO2-belastningen i forbindelse med logistikken til gengæld meget mindre. Næsten en tredjedel af dét, vi henter i supermarkedet, kører direkte derfra og til genanvendelse. Og så fylder det meget mindre, end hvis det havde været i kasser, hvilket betyder, at vi kan have mere med derfra.«

Derudover understreger Dansk Retursystem, at de er nonprofitvirksomhed, som ikke skal generere omsætning.

»Jo mere effektiv pantsystemet er, jo billigere bliver det for producenter at sende materialer på markedet,« lyder meldingen fra direktøren.