Ny antibiotika-generation kan bremse resistens

Norske forskere har opdaget nye egenskaber ved en af de vigtigste sygdomsbakterier hos mennesker. Det kan føre til udviklingen af ny antibiotika og vil på sigt måske kunne være med til at bekæmpe antibiotikaresistens.

Det skriver det norske nyhedsmedie forskning.no, ifølge Videnskab.dk.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er blandt en række ledende organisationer, der på det seneste har advaret kraftigt om et stigende antibiotikaresistensproblem.

Problemet kan i sidste instans føre til, at mange vil dø af det, vi i dag betragter som milde infektioner.

Læs også hos Videnskab.dk: Antibiotika-resistente bakterier fundet i isoleret grotte

»Det er meget få nye typer antibiotika, der er blevet udviklet de seneste 30-40 år, fordi den farmaceutiske industri har haft for lidt interesse på området,« siger Daniel Straume, forsker i mikrobiologi ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).

Han påpeger, at nye antibiotika er meget dyre at udvikle, og at industrien tjener for få penge på denne type medicin.

Men hvis den traditionelle antibiotika mister sin effekt, vil det meste af den moderne medicin være truet. Operationer, kræftbehandling, transplantationer, infektionssygdomme er eksempler på behandlinger eller sygdomme, hvor patienten er afhængig af antibiotika.

Læs også hos Videnskab.dk: Antibiotika smadrer kroppens forsvarsbakterier

Daniel Straume er med i en mikrobiologisk forskningsgruppe ved NMBU, som er ledet af Leiv Sigve Håvarstein.

I samarbejde med en forskningsgruppe fra Madrid har de opdaget nye egenskaber ved en af de vigtigste bakterier, der er skyld i sygdom og død hos mennesker. Dette kan bidrage til udviklingen af en ny medicin.

Bakterien hedder pneumokokbakterie. Det er formentlig kun tuberkulosebakterier, som forårsager mere sygdom og død end disse bakterier.

Pneumokokkerne tager hvert år livet af 1-2 millioner mennesker (lunge- og hjernehindebetændelse), men er også skyld i en række mindre alvorlige sygdomme, der koster samfundet dyrt, som for eksempel bihulebetændelse og mellemørebetændelse.

Læs også hos Videnskab.dk: 3D-billeder af cellegift giver håb om ny antibiotika

Pneumokokinfektioner rammer primært børn og ældre, der ofte dør af lungebetændelse, hvorfor den også kaldes for 'childrens foe and old mans friend'.

Forskerne har opdaget noget nyt ved celledelingen. Celledelingen er en fundamental proces, som man ikke ved ret meget om, men nu har man opdaget, at bakterierne formerer sig ved at dele sig i to.

Hvis du har en infektion og formår at hæmme et enzym, der er essentielt, for at bakterien skal dele sig i to, slår du infektionen ihjel – og du bliver rask.

Når en bakteriecelle skal dele sig, skal der dannes en cellevæg, der fungerer som en skillevæg mellem de to datterceller. For at fuldføre delingsprocessen skal cellevæggen splittes i to, ved at den spaltes på midten.

Læs også hos Videnskab.dk: Danske forskere har banebrydende nyt om livsvigtigt enzym

»Vi er nået frem til hvilket enzym, der forårsager denne spaltning,« fortæller Daniel Straume.

Det betyder altså, at sygdomsprocessen stoppes, hvis dette enzym bliver sat ud af spil.

Forskernes opdagelse kan, ud over at give en ny indsigt og forståelse af en meget central biologisk mekanisme, bidrage til udviklingen af en helt ny type antibiotika.