Arbejdsdesign for B-mennesker

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

NOT TO DO liste for B-mennesker Måske har du læst "6 things you can do before breakfast to make your day a success" eller andre gode råd fra morgenmennesker. Derfor vil jeg indlede med en not to do liste for B-mennesker: Stå endelig ikke for tidligt op om morgenen. Lad være med at løbe om morgenen – det kan slå dig ihjel. Lad være med at stå endnu tidligere op om morgenen for at tænke.

Det ekstreme B-menneske fra Tyskland På hvilke tidspunkter af døgnet har du mest energi? Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. En døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove.

Pioneren indenfor kronobiologi hed Jürgen Aschoff. Han foretog forsøg med menneskers døgnrytmer i en bunker i Sydtyskland i 1960’erne. Isoleret fra dagslys og andre tidssignaler fra den ydre verden levede forsøgspersonerne i deres egen rytme. Og det var her, at forskerne oplevede en forsøgsperson, der havde et døgn på ca. 45 timer! Et ekstremt B-menneske hvor det indre ur gik meget langsomt. Forsøgspersonen var vågen i 30 timer og sov i 15 timer, men spiste kun tre gange i den vågne tid. Det blev begyndelsen på en lang rejse på jagt efter klokkegenet, der styrer menneskets døgnrytme.

Din døgnrytme er genetisk betinget I 2003 fandt den engelske forsker Simon N. Archer det klokkegen – Per3-gen - som bestemmer vores døgnrytme. Genet findes i to længder, og den korte version er langt hyppigere hos B-mennesker end hos A-mennesker. Hos A-mennesker går det indre ur lidt hurtigere end en 24 timers cyklus, og hos B-mennesker går det indre ur lidt langsommere end en 24 timers cyklus. Det er Per3-genet, som styrer, hvornår på døgnet kroppen er programmeret til at være vågen. Vores døgnrytme er således genetisk betinget, og der er stor variation i, hvornår mennesket er aktivt, og hvornår det har brug for at sove.

Mennesker har forskellige døgnrytmer, og døgnrytmen ændrer sig igennem livet. Langt de fleste unge mennesker mellem 10 og 20 år er B-mennesker. Voksne er enten mere eller mindre A- eller B-mennesker. Der er flere mænd end kvinder, der er B-mennesker. Det skønnes, at omkring 15-25 procent af befolkningen er B-mennesker, mens 10-15 procent af befolkningen er A-mennesker. Det er vigtigt at understrege, at A-menneske og B-menneske er en forsimplet model af virkeligheden. En døgnrytme handler som nævnt tidligere om, hvornår du foretrækker at sove, og hvornår du foretrækker at være vågen. Jeg har mødt mennesker, der vågner kl. 04 om morgenen, og som har deres mest produktive tidspunkt i de tidlige morgentimer, men som er energiforladte sidst på eftermiddagen og får hovedpine, hvis de er vågne efter kl. 20 om aftenen. De må betegnes som ekstreme A-mennesker. Der findes også mennesker, som foretrækker at gå sent i seng og stå tidligt op. Disse mennesker kan nøjes med at sove omkring 6 timer per døgn. Menneskets søvnbehov er uafhængigt af døgnrytmen. Nogle har brug for at sove 6 timer per nat, mens andre har brug for 9 timer. Vores søvnbehov er individuelt. Det betyder også, at døgnrytmen skal beregnes ud fra midtpunktet af vores søvn. Et menneske, der går i seng kl. 24 og står op kl. 8, har samme kronotype, som et menneske, der går i seng kl. 01 og står op kl. 7. Du kan beregne din kronotype på thewep.org.

Sådan er B-mennesket Et B-menneskes kropstemperatur er lavere om morgenen, og det forklarer, hvorfor de har brug for mere tid til at vågne. Til gengæld kan B-mennesket være produktivt til meget sen aften, og B-mennesket vil først blive træt efter midnat. Et B-menneske kunne eksempelvis være vågen klokken 9-01 og sove klokken 01-9.

B-mennesker får for lidt søvn i løbet af hverdagene, og de bruger derfor ofte weekenden på at indhente den manglende søvn. Selvom et B-menneske går i seng kl. 22, er det ikke sikkert, at det er muligt at sove. Mange B-mennesker føler sig først trætte efter midnat. B-menneskenes kropstemperatur er lavere om morgenen, og det forklarer, hvorfor de har brug for mere tid til at vågne. B-mennesker er som regel klar til aktivitet efter kl. 10. Mange B-mennesker kan opleve, at der er masser af dag tilbage, selvom klokken er blevet 16. For B-mennesket har stadigvæk en lang produktiv tid foran sig.

Forestil dig, at du får en opgave i dag kl. 17. Opgaven er kompleks og kræver høj koncentration. Den skal være færdig i morgen formiddag. Hvad gør du? B-mennesket vil løse den komplekse opgave om aftenen, hvor vedkommende har mest energi.

Et forsøg ledet af søvnforsker Philippe Peigneux ved Universitetet i Liége i Belgien viser, at B-menneskers koncentrationsevne er bedre end A-menneskers i længere tid efter, at de er stået op. Efter ti og en halv time uden søvn forbedres B-menneskenes reaktionsevne med seks procent i forhold til A-menneskene. Undersøgelsen tyder derfor på, at det har afgørende indflydelse på koncentrations- og reaktionsevnen om man er A-menneske eller B-menneske.

Hvis du er ekstremt B-menneske og godt kunne tænke dig at flytte din døgnrytme mod A, viser forskning, at du kan flytte din døgnrytme en time ved at få dagslys om formiddagen og undgå at få dagslys om eftermiddagen og aftenen – du skal også undgå det blå lys fra din computerskærm om aftenen. Det er nemlig også med til at gøre befolkningen til sene kronotyper.

Hvor meget energi har du i dag? Nogle dage har vi mere energi end andre. Hvis du arbejdede 16 timer i går, er det sandsynligt, at du ikke havde så meget energi, da du vågnede i dag. En god øvelse er hver dag at spørge sig selv om følgende:

– Hvor meget energi har jeg i dag? – Hvilke opgaver er de mest betydningsfulde?

Alt efter energiniveau kan du afstemme dine forventninger til, hvad du kan nå i løbet af arbejdsdagen. Det handler om at sætte realistiske forventninger.

Arbejdsdesign for B-mennesker Personlighed: Fleksibel og varieret ugerytme. Performance: Eftermiddag og aften Giv B-mennesker B-arbejdstider og lad dem møde efter kl. 10