Tovshøjskolen

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

For et par år siden blev Tovshøjskolen i Brabrand udråbt som landets ringeste skole, om end man på skolen ikke fandt undersøgelsen bag den placering retfærdig. Nu er Tovshøjskolen igen i søgelyset, idet den sidste etnisk danske elev har forladt skolen. Dermed er Tovshøjskolen den eneste danske skole med udelukkende indvandrerelever – godt og vel 300.

Det giver selvfølgelig anledning til eftertanke og diskussion, som balancerer på en knivsæg, fordi man fra nogle sider er bange for at diskutere af karsken bælg af frygt for ikke at være politisk korrekt og dermed risikere at støde nogen.

Tovshøjskolens nye status kan alt andet lige ikke undgå at blive koblet sammen med ghettoiseringen i området, en ghettoisering, som Aarhus Kommune bruger helt utroligt mange penge på at modvirke. Det sker bl.a. i form af milliardinvesteringen i den såkaldte helhedsplan, som bl.a. omfatter nedrivning af boligblokke.

I den sammenhæng er det derfor forbundet med en vis logik, når professor Niels Egelund, der gennem en årrække har beskæftiget sig med skoleforhold, siger, at man bør lukke Tovshøjskolen. Men den holdning høster professoren ikke ligefrem ros for. Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, siger ifølge Berlingske Nyhedsbureau: »Jeg synes, at Niels Egelund skal lade være med at blande sig.«

Javel så, en kapacitet inden for skoleområdet – hvad enten man er enig med ham eller ej – skal lade være med at blande sig. Særegen holdning at have i et demokrati, hvor vel netop meningers mod, indsigt og diskussion er afgørende omdrejningspunkter.

I Aarhus er der frit skolevalg, og når der ikke er flere etnisk danske elever tilbage på Tovshøjskolen, der ligger i et af de fattigste områder i landet med store sociale udfordringer, hænger det formentlig bl.a. sammen med, at mere ressourcestærke forældre vælger at flytte deres børn til andre skoler.

Det frie skolevalg har dog den begrænsning, at familier med børn, der ikke klarer en sprogscreening – og det er dansk, der er tale om – før de begynder i skole, særlig godt, ikke frit kan vælge. Ordningen forsvares af skolerådmand Bünyamin Simsek: »Vi er glade for, at borgerne kan vælge. Og så kan de forældre, der ikke kan få lov til at vælge, bare lære deres børn bedre dansk.«

Udtalelsen rammer et ømt punkt i skoledebatten – og hele indvandrerdebatten med – nemlig forældrenes rolle, ansvar og forpligtelser over for deres børn.

Selv om der ingen etnisk danske elever er tilbage på Tovshøjskolen, slår skolelederen, Aase Conny Nielsen, ifølge Metroexpress fast, at skolen er en dansk folkeskole. Ja, selvfølgelig er den det, men udfordringerne er dog nok ganske anderledes end på de fleste andre skoler.

I bund og grund handler det om, at også børnene i Tovshøjskolens distrikt får så god og kvalificeret en skolegang som overhovedet mulig. I den sammenhæng kan det næppe undgå at være en ulempe, at der ingen etnisk danske elever er tilbage.