Linjeleg og vikingeborge

I sidste uges brevkasse undersøgte vi, om der var nogen forklaring på, at de tre vikingeborge Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg tilsammen udspænder en ret linje. Hertil svarede arkæolog Andres Dobat, at »der er intet, som tyder på, at borgenes geografiske placering er resultatet af en bevidst, overordnet plan«.

At de gamle vikingeborge dog er et fænomen, som interesserer mange, fremgår af, at flere læsere har skrevet til os og gjort opmærksom på, at disse tre borge ikke er de eneste vikingeborge og -byer med en bemærkelsesværdig placering.

»For 20 år siden så jeg, med udgangspunkt i Helnæsbugten, flere lige linjer, som kan trækkes hen over nogle af Vikingetidens kendte steder: a) Hedeby, Helnæs Bugten og Odense (Nonneborg). b) Trælleborg, Stauns Fjord, Fyrkat og Aggersborg. c) Trælleborg, Odense (Nonnebakken) og Ribe. Tilsammen udgør disse linjer en forunderlig ligesidet trekant,« skriver Kristian Kjær Nielsen, der er tidligere højskoleforstander.

Flere af læserne undrer sig over, at dette kuriosum virkelig ikke har nogen forklaring. Hertil svarer Andres Dobat:

»Helt grundlæggende forholder det sig således, at denne linjeleg ikke fører til så meget. Jeg opfatter det som pseudovidenskabelig praksis, når man forsøger at opdigte en årsagssammenhæng imellem vikingeborgenes placering på en tænkt linje. Vi har ikke fundet grund til at tro, at vikingeborgenes placering skyldes en bevidst overordnet plan, men derimod kan vi pege på, at alle borgene er blevet placeret ved vigtige transportruter til vands og til lands. Det var altså primært lokale topografiske og geostrategiske forhold, som var den afgørende årsag til borgenes placering. Men alligevel er det selvfølgelig sådan, at arkæologien ikke kan bevise, at der ikke ligger en bevidst overordnet plan bag borgenes placering. Det er af gode grunde ikke muligt, medmindre vi finder en kilde, der beskriver, at der ikke var en overordnet plan. Men det gør vi nok ikke. På den måde kan videnskaben aldrig aflive disse spekulationer, men det er ikke nogen, vi forholder os seriøst til.«

Landingsbane for ufoer

Andres Dobats synspunkt bliver bakket op af flere læsere.

Blandt andet fortæller Ulrich Kleiminger fra Aarhus, at han og hans medstuderende på Moesgård Museum havde meget sjov ud af at diskutere en teori om, at linjen mellem ringborgene var en form for vejviser eller landingsbane for ufoer.

»Med tiden vil der sikkert fremkomme flere Trelleborge, og nye streger vil kunne slås. Det er også værd at bemærke, at flere borge falder uden for dette overordnede mønster. F.eks. Trælborg ved Bredebro, Borgeby i Skåne og ikke mindst Jelling.«

Vil man læse flere teorier om vikingeborgene, kan man gå på biblioteket og låne Preben Hanssons ”Trelleborgenes ukendte fortid”. Men som sagt ”linjelegen” er ikke noget, som arkæologien tager alt for seriøst.

Vi takker for alle læserhenvendelserne.