Fortsæt til indhold
Tennis

10 sjove facts om Wimbledon

Wimbledon-turneringen er en gigantisk begivenhed. Jp.dk giver dig her 10 af de mere kuriøse tal om Wimbledon.

212 esser. Det er rekorden for flest esser i en Wimbledonturnering. Kroaten Goran Ivanisevic satte den, da han som wild-card-spiller vandt turneringen i 2001.

484.805. Så mange tilskuere overværede Wimbledon i 2013.

238 km/t. Så hurtig var den hurtigste serv nogensinde i Wimbledon. Manden bag var Taylor Dent og rekorden blev sat i 2010. Serena Williams har rekorden for kvinder med en serv i 2008 på 198 km/t.

15.388. Så mange timers TV blev der i alt sendt fra Wimbledon i 2012.

25.000. Så mange flasker champagne blev der solgt på Wimbledon i 2013.

50.000. Så mange blomster plantes der hvert år rundt om på Wimbledon-anlægget.

13: Østrigske Mita Klima er den yngste spiller, der nogensinde har deltaget i turneringen. Hun var 13 år, da hun deltog i

11 timer og fem minutter. Så længe varede den længste kamp i Wimbledons historie. Det nu legendariske opgør mellem amerikaneren John Isner og franske Nicolas Mahut, der blev spillet på bane 18 i 2010, og som Isner vandt med cifrene 70-68 i femte og afgørende sæt.

9: Så mange venstrehåndede spillere har vundet singleturneringen i Wimbledon.

6000. Så mange medarbejdere er hyret til at gennemføre turneringen.