Fortsæt til indhold
Erhverv

Avis: Føtex' prismatch er fyldt med fejl

Kunder risikerer at blive snydt for den rabat, Føtex lover, viser undersøgelse.

Kilde: Søndagsavisen

Føtex' Prismatch er fyldt med fejl, og systemet er alt for uigennemskueligt.

Det skriver Søndagsavisen, som har undersøgt 66 varer og fundet otte fejl.

Føtex' direktør, Mette Maix, siger til avisen:

"Det er rigtig beklageligt, for bare én fejl er for meget. Vi kan se, at det er menneskelige fejl, men det er stadig ikke godt nok. Så det vil vi tjekke op på."

Indviklet system

Konceptet bliver i Søndagsavisen også kritiseret for at være for indviklet for forbrugerne.

Også det vil Mette Maix nu ændre:

"Vi vil gøre det mere gennemskueligt, hvad der indgår i prismatchet, når man handler i butikken."

Se hele testen her.

Prismatch

Sådan beskriver Føtex Prismatch på sin hjemmeside:

"Resten af 2012 matcher Føtex prisen på mærkevarer med Aldi, Lidl, Fakta og Rema 1000.

Det betyder, at hvis vi ikke i forvejen er lige så billige eller billigere, så matcher vi automatisk den samlede pris på mærkevareprodukter i din kurv med den billigste af disse fire discountbutikker.

Hvis den samlede pris i Føtex på mærkevarer i kurven er lavere end eller lig med prisen ved konkurrenterne, udløser Prismatch ingen rabat. Men hvis den samlede pris på mærkevarerne er lavest ved én af de fire discountbutikker, så matcher vi prisen ved den billigste konkurrent og trækker det fra på din bon – helt automatisk.

Det kræver kun, at du køber ind for mindst kr. 200. Rabatten gives højst på 10 enheder af samme vare, og den kan højst udgøre kr. 100 pr. bon. Føtex Prismatch gælder både mærkevarer inden for fødevarer, rengøring og personligpleje. Til sammen er det mere end 1.000 dagligvarer."