Jordens største flyveøgle var slet ikke så tung

Der har i mange år været strid om, hvor meget Quetzalcoatlus, der levede i det forhistoriske Nordamerika for 65 til 68 millioner år siden, vejede.

I de seneste 10 år er der lavet studier, der viser, at Quetzalcoatlus kan have vejet mellem 200 og 250 kilo eller sågar mere.

Dog har andre forskere ikke i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig, at noget så stort nogen sinde har kunnet komme på vingerne.

Førende palæontolog

Nu har en af verdens førende palæontologer, professor ved Museum of Texas Tech University, Sankar Chatterjee konstrueret en computermodel for, hvordan Quetzalcoatlus fløj, landede og lettede.

Sankar Chatterjees model viser, at flyveøglen ikke kan have vejet mere end 70 kilo, og desuden tegner den et portræt af et umådeligt klodset dyr, der skulle bruge tilløb på skrå landingsbaner for overhovedet at kunne lette fra jorden.

»Vi har lavet en matematisk beregning for den øvre vægtgrænse for et hvilket som helst flyvende dyr. Den er 80 kg. Quetzalcoatlus var meget tæt på,« siger han og fortsætter:

»Quetzalcoatlus fløj formentlig som en albatros – elegant svævende med udbredte vinger. Den brugte det meste af sin tid i luften, men når den skulle derop, var den nødt til at tage tilløb ned ad en flodskråning, hvis den da ikke lige havde en klippe, den kunne kaste sig ud fra,« fortæller Sankar Chatterjee.

Ny model

Den nye computermodel, der er lavet på baggrund af en rekonstruktion af Quetzalcoatlus sammenholdt med data fra nutidens fugle, viser også, hvordan Quetzalcoatlus brugte sine "albuer" til at gå på, når den var på jorden.

Når den skulle lette, løb den først, så hurtigt den kunne, på alle fire. Herefter rejste den sig på bagbenene og strakte sine enorme vinger ud. Når farten blev høj nok, kunne vingerne fange luften og skabe opdrift.