Kommunikationschef i Vestjysk Bank fyret
Den adm. direktør har fået to kasketter efter opsigtsvækkende bankdrama.
Vagn Thorsager er nu både administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank og presseansvarlig.
Det sker efter, at banken har været igennem en sparerunde oven på massive nedskrivninger. For få dage siden blev tidligere HR- og kommunikationsdirektør, Michael T. Madsen, fyret sammen med 12 andre kollegaer.
Det skriver journalisten.dk.
Massiv besparelse
Fyrringerne er et resultat af, at banken skal spare 40 mio. kr.
Ifølge journalisten.dk har fyringen af HR- og kommunikationsdirektøren ingen relation til sagen om de formodede lækkede oplysninger til TV 2 News.
Intern information
I sidste uge skrev epn.dk, at TV 2 var før fondsbørsmeddelelsen med oplysninger om massive nedskrivninger og afskedigelsen af tidligere direktør i Vetsjysk Bank Frank Kristensen.
Flere eksperter har efterfølgende påpeget, at der givetvis har været tale om et læk fra Vestjysk Bank til finansredaktør på TV 2 News, Ole Krohn.
Kanalchef på TV2 News, Mikkel Hertz, forklarede efterfølgende, at stationen havde fået oplysninger fra Vestjysk Bank fra kl. 9 tirsdag den 25 september, da kanalen konstaterede, at Vestjysk Bank var blevet udsat for et børsstop.