Nogle må dø for at andre kan leve

Tidlig morgen den 29. juni 1944 blev 8 modstandsfolk fra Hvidstengruppen skudt på Ryvang Kaserne i København.

Blandt de dræbte var modstandsgruppens leder, kroejer Marius Fiil, hans søn og svigersøn.

Henrettelserne var de første under den tyske besættelse og gav vild opstandelse i Danmark, da det kom frem.

Anne-Grethe Bjarup RIis har instrueret fortællingen om modstandgruppen, som har premiere torsdag den 1. marts.

Her spiller Jens Jørn Spottag Marius Fiil og Bodil Jørgensen hans kone Gudrun.

Bedre end nogen anden

I 1943 blev Marius Fiil kontaktet af Flemming Juncher, godsejer og modstandsmand, der samlede alle trådene i den jyske modstandsbevægelse.

Godsejeren ville gerne samle en nedkastninsgruppe, som kunne modtage containere fyldt med våben, ammunition og sprængstof fra englænderne - og her var hans ønske at få Marius Fiil med i gruppen.

Han udtalte om Marius Fiil:

"Kan I få ham med, er han bedre end nogen anden."

Et originalt menneske

Marius Fiil blev født i 1893, og var kendt som et originalt menneske, der satte sit præg på Hvidsten kroen.

Han blev beskrevet som meget lun, og folk der handlede med ham blev altid i godt humør. Og var der folk, han ikke kunne lide, så gik han - Marius Fiil var aldrig uægte.

I 1917 blev han gift med Gudrun, som stammede fra Snejbjerg ved Herning, hvor hendes forældre havde et meget beskedent landbrug.

Hvert forår måtte børneflokken aflevere strømperne for ikke at slide unødvendigt på dem.

De var begge to nøjsommelige mennesker, som Marius Fiil også berettede om i sin tale til deres sølvbryllup.

"Men først og sidst tak til Gudrun, tak fordi du sagde ja i telefonen, og sagde det så hurtigt, at jeg kun behøvede at betale for tre minutter."

Modtog våben af englænderne

Marius Fiil lagde aldrig skjul på sit nationalistiske sindelag, så godsejerens opfordring om at samle sig en modstandsgruppe, var han heller ikke sen til at tage imod.

Sammen med sin søn, svigersøn og andre mænd fra egnen blev Marius Fiil organisator for den 14 mands store gruppe.

Deres opgave var at tage imod containere fra England fyldt med våben, sprængstoffer og udstyr, som blev transporteret til Hvidsten og Randers, for derefter at blive delt ud til andre modstandsgrupper.

Hvidstengruppen var de første som modtog våben fra luften i Jylland, hvilket de havde stor succes med. Det skyldtes især den plantage Marius Fiil havde udvalgt som nedkastningsområdet.

I de engelske rapporter blev den kaldt 'Mustard Point', og blev betegnet som en af Europas bedste modtagelsespladser.

Det skyldtes især, at plantagen var vildsom og utilgængelig for dem som ikke var stedkendt i området - hvilket gav Hvidstengruppen et vigtigt forspring over for tyskerne.

Modtagelsen

Hvidstengruppen kommunikerede med englænderne over den engelske radio BBC.

"Husk at lytte" eller "Lyt igen" var de to koder for, at der samme aften ville blive nedkastet container fra et eller flere Halifax-bombefly.

Med hjælp fra tre hvide lygter og en rød i L-formation omgav gruppen landingsstedet og vindretning for de tungtlastede og lavtflyvende Halifaxmaskiner, som kunne rumme op til 12 containere.

Modtagelsen skulle ske hurtigt og effektivt, idet de tyske soldater sad med radaranlæg i både Randers og Mariager.

Når de tunge containere landede på marken skulle Hvidstengruppen tømme dem hurtigt for indhold, hvorefter faldskærmene kunne skjules i de tomme containere.

Modstandsfolkene skulle hurtigt af med containerne, og det var her plantagen var ideel, idet man kunne sænke containtere i mosehullerne.

Farefulde aktioner

Under 2. verdenskrig blev der gennemført 285 flyvninger, hvor der blev nedkastet omkring 620 tons våben, sprængstof og udstyr fra engelske fly til danske modstandsfolk.

Der blev også nedsendt 97 faldskærmssoldater, hvoraf en stor del af dem var militæruddanede danskere, som havde opholdt sig i Storbritannien, da Danmark blev besat.

' Mustard Point' modtog på ét år 50 containere og 7 faldskærmsfolk.

Og det var én af de faldskærmsfolk, som blev Hvidstengruppens skæbne.

Gestapo havde pågrebet ham og under tortur fået ham til at røbe modstandgruppen.

Tyskerne havde længe haft mistanke til gruppen, men det var den anholdte faldskærmssoldat som i december 1943 fik sat navne på gruppens medlemmer.

Hvilket betød, at Marius og hans medlemmer kom under observation af Gestapo.

Tidlig morgen

Et år efter den første nedkastning mødte Gestapo den 11. og 17. marts 1944 op hos alle gruppens medlemmer.

Her blev alle arresteret på nær to - Andreas Stenz og Svend Egon Pedersen, som det var lykkedes for at flygte.

De 14 mennesker blev først ført til Aarhus - siden til Horserød for til sidst at ende i Vestre Fængsel i København i juni 1944.

Her blev otte af mændene, heriblandt Marius Fiill, hans søn og svigersøn dømt til døden.

Dødsstraffen var genindført i Danmark efter at tyskerne afsatte den danske regering.

Kirstine Fiil, Marius datter, fik tugthus på livstid sammen med landmand Jens Stenz og chauffør Barner Hyldegaard Andersen.

Tugthus på fire år blev givet til lillebilvognmand Anders Venning Steensgaard og købmand Knud Peter Buchhorn Christensen.

Gerda Fiil, Marius Fiils anden datter, fik to år i tugthus.

Vild opstandelse

Da beskeden om drabene på medlemmerne af Hvidstengruppen slap ud til danskerne, blev den mødt med stor vrede.

I hele landet blev der holdt store strejker.

I København slog tyskerne særligt hårdt ned på demonstrationer, hvor de straffede med gengældelsesaktioner, drab og terror.

Bisættelse efter krigen

Det var først efter befrielsen 4. maj 1945, at de 197 grave med henrettede danske modstandsfolk blev fundet.

For Hvidstengruppens otte henrettede blev der holdt et ligtog gennem København og mindegudstjeneste i Grundtvigskirken.

Den 16. juni 1945 kom de otte modstandsfolk endelig hjem.

Her blev mindelunden skabt til ære for de tapre mænd.

Marius afskedsbrev

I sin sidste timer skrev Marius Fiil til sin kone og børn. Her er uddrag fra brevet:

"Nu har Klokken slaget 11 og snart 12, og vi skal væk herfra"

"Og når alle I kære derhjemme holder sammen om vores kære Hjem og arbejder for det, da mødes vi engang i Herrens Hus, hvor der er Fred og ingen Krig"

"I skal holde sammen og arbejde for Hjem og Danmarks Sag, så den Slægt, som skal bære vort Slægtsnavn frem, kan sige:

"Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vores Konge."

LÆS hele brevet her

Filmen om Hvidstengruppen har premiere torsdag den 1. marts i biografer over hele landet.