Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget
Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Hvad havde politikerne forestillet sig, spørger han.
Klapjagten på generalløjtnant og tidligere chef for Hærens Operative Kommando (HOK), Poul Kiærskou, er blæst helt ud af proportioner. Det mener oberst Lars R. Møller, som er chef for internationale operationer i Forsvarskommandoen, tidligere eskadronchef og forfatter.
Han tager derfor bladet fra munden og kritiserer nu højlydt de politikere, som sendte soldaterne i krig i Irak – og nu holder Poul Kiærskou ud i strakt arm, fordi han ifølge et hemmeligt notat øjensynligt skulle have beordret underordnede til at oplyse et mindre antal irakiske tilbageholdte, end tilfældet var.
Til Irak uden et klart mandat
”Når en fisk rådner, begynder forrådnelsen i hovedet. Så hvis man skal tale om råddenskab i forsvarets øverste ledelse, kan man starte i Folketinget, for hvad fanden havde man tænkt sig?! Politikerne sender folk til Irak uden at give dem et klart mandat om, hvad man skal gøre med fanger, og hvordan man skal registrere dem,” siger han.
Han mener, at sagen mod Poul Kiærskou er en storm i glas vand. Tilbage i perioden fra 2003-2007 var der ingen klare retningslinjer for, hvornår soldaterne havde tilbageholdt irakere. Det gjorde registreringen upræcis og tilfældig, og definitionen af en tilbageholdt blev skabt hen ad vejen i HOK.
"Fuldstændig tåbeligt"
Når Poul Kiærskou bliver beskyldt for at have pyntet på tallene om fanger, skriger det ifølge Lars Møller til himlen.
”Det er jo vanvittigt og fuldstændig tåbeligt at beskylde Poul Kiærskou for at være politisk tonedøv. Forsvaret havde da ingen politisk interesse i at holde antallet af tilbageholdte nede. Jeg kan lige så vel argumentere for, at det ville være en fordel med et så højt tal som muligt for at demonstrere, at vi var meget effektive. Vi var da ligeglade, men ønskede bare at give Folketinget de mest korrekte tal,” siger han.
De danske soldater forlod Irak i sommeren 2007. I december samme år indførte Forsvarskommandoen et nyt magtanvendelsesdirektiv med en definition at tilbageholdte som ”enhver situation, hvor danske styrker foretager frihedsberøvelse og udøver faktisk og fysisk kontrol, uanset om dette kun er midlertidigt”. Det betød i realiteten, at en iraker stoppet i fem minutter skulle have været registreret som tilbageholdt – med mindre det skete i en kontrolpost.
Nye vilkår
Men ingen i den danske bataljon havde registreret tilbageholdte ud fra den definition.
”Det betød, at den soldat, som forsvarer sig med våben, er den samme, som man forlanger at skulle registrere tilbageholdte. Et eller andet sted vil han nok hellere forsvare sit liv end at sætte sig med sit regneark og registrere. Det var de nye vilkår,” siger Lars Møller.
Han lægger heller ikke skjul på, hvorfor han melder sig ind i debatten om fangerne med fuld styrke.
”Jeg er blevet så træt af alle de uimodsagte beskyldninger om forsvaret og forsvarets ledelse, at jeg er nødt til at reagere”.
"Dybt unfair"
Men hvorfor siger forsvaret ikke stop, når politikerne pålægger forsvaret opgaver, som det reelt ikke er muligt at løse?
”Fordi vi ikke blander os i de politiske diskussioner. Jeg synes, at det er dybt unfair, at man bare høvler nogle yderst loyale mennesker over, som ikke kan forsvare sig, fordi de ikke vil blande sig i en politisk diskussion.”
Men er det ikke forsvarets pligt at råbe op undervejs?
”Jeg tror ikke, at det er i nogens interesse, at vi i forsvaret bare høvler alle politikernes tåbeligheder ud til offentlig beskuelse. Gud fader bevares. I forsvaret tror man på, at diskussionen skal køre med dem, der træffer de politiske afgørelser i et lukket forum.”