DR har flest kvindelige chefer
<p>Der kommer flere og flere kvindelige ledere i mediebranchen, men aviserne halter bagefter.</p>
Med Maria Rørbye Rønn i generaldirektørstolen og to kvindelige direktionsmedlemmer er Danmarks Radio den medievirksomhed, der har flest kvindelige ledere, skriver Børsen.
Og kvinderne vinder i det hele taget frem i mediebranchen, viser tal fra Journalistforbundet, hvor andelen af kvindelige medlemmer på tyve år er steget fra 28 til 39 procent. Tallene viser også, at flere og flere kvinder har fundet vej til mellemlederpositioner som redaktionschefer, og ud over DR har både TV 2, Berlingske Media og Aller kvindelige topchefer.
Kvinderne er dog fortsat underrepræsenteret på ledelsesniveauerne i mange medievirksomheder. JP/Politikens Hus har for eksempel ingen kvindelige direktionsmedlemmer og seks ud af syv chefredaktører er mænd. Ugebladsgiganten Egmont har kun to kvinder i bestyrelsen, som begge er udpeget af medarbejderne.
- SF