Sådan så Grauballemanden ud
En retsmediciner fra Manchester Universitet har genskabt ansigtet på et af de mest berømte oldtidsmennesker, der er fundet i Danmark.
I modsætning til Tollundmanden, hvis fine ansigtstræk fortsat kan aflæses i det ca. 2400 år gamle moselig, er det svært at forestille sig, hvordan den næsten jævnaldrende Grauballemand har set ud, da han vandrede rundt i Jylland i Jernalderen.
Ved hjælp af avanceret teknologi og et enestående stykke skulptørarbejde er der nu rådet bod på dette.
På Manchester Universitets retsmedicinske institut har dr. Caroline Wilkinson i mange år beskæftiget sig med at genskabe ansigter på afdøde personer ud fra kraniets form. Det er blandt andet kommet politiet til gavn, når ofre for brande og forbrydelser skulle identificeres.
Unikt kranium
Men Caroline Wilkinson har også i talrige tilfælde hjulpet med at genskabe ansigter og hoveder på historiske personer.
Udgangspunktet er, at vi alle har et unikt kranium.
I 2002 rekonstruerede hun Grauballemandens ansigt ud fra kraniets facon kombineret med bl.a. den viden, som kan hentes i en databank om hvide, europæiske mænd i aldersgruppen 40-49 år.
Asinghs nye bog
Den fascinerende historie om, hvordan der blev sat ansigt på den gamle jernaldermand, fortælles i Pauline Asinghs nye bog om Grauballemanden.
»Han var en flot mand,« konkluderer hun.
Grauballemanden havde høj pande, smalle læber, høje og brede kindben, store, lavtsiddende og forholdsvis lige øjenbryn, moderat afstand mellem øjnene og en kantet, markant hagespids.
Gips og ler
Arbejdet med at modellere hans hoved foregik med udgangspunkt i en gipskopi af jernaldermandens kranium. Caroline Wilkinson satte først små pinde i forskellige længder på gipskraniet for at markere tykkelsen af ansigtets muskler og hud, hvorefter hun langsomt modellerede musklerne i ansigtet én for én.
Ovenpå fæstnede hun ”huden”, som hun rullede ud med en kagerulle og skar i passende strimler, indtil spidsen af alle pindene præcis var dækket.
Den endelige finish
Til sidst forestod den endelig finish med at modellere ansigtstrækkene, næsen, læberne, øjenbrynene og huden. Dette arbejde blev udført ved at iagttage kraniet og billederne, der var taget af jernaldermanden, da han blev fundet i mosen.
Grauballemandens frisure har man måttet gætte sig til. Håret strittede til alle sider, da han blev gravet ud af tørvemosen i 1952.
Man ved imidlertid, at hans hår er klippet med en saks, og de fleste hår er ca. 15 cm lange.
Røde skægstubbe
Pauline Asingh konkluderer, at han næppe er gået rundt med det forholdsvis lange hår ned i ansigtet, men at han mest sandsynligt har haft håret strøget tilbage og samlet i en knude eller med et pandebånd.
Den røde farve på hans hår skyldes opholdet i mosevandet og har næppe været hans naturlige hårfarve.
Jernaldermanden havde i øvrigt tre uger gamle skægstubbe, da han døde, men de faldt næsten alle sammen af i forbindelse med konserveringen. Grauballemandens rekonstruerede hoved er nu en del af udstillingen om ham på Moesgård.