Kiosker sælger porno til børn
Kiosker og tankstationer i Århus sælger pornoblade til børn og unge, selv om man ifølge loven skal være 16 år. Børn kan tage skade, advarer eksperter.
Ding dong, lyder det, idet Kasper og Casper træder ind ad døren. Der er ikke andre kunder i kiosken. Øjnene flakker lidt, inden blikket lynhurtigt finder rækken af kulørte blade ved siden af disken.
Forsiden af det blad, Kasper smækker op på kassen, vidner om, at det absolut ikke er et blad for børn.
»Så skal jeg bede om 60 kr.,« siger den unge pige bag disken. Kasper på 14 år rødmer og vender sig om mod sin kammerat, der allerede er på vej ud af butikken igen.
Mønterne i hans hånd er helt klamme. Tandbøjlen kommer til syne, da Kasper smiler forlegent til ekspedienten, inden han igen forlader butikken.
Med et sammenrullet blad i Kaspers højre hånd kommer drengene stolte ud af butikken og sætter sig atter i bilen med kurs mod næste kiosk.
»Åh Kasper, prøv at se det her,« lyder det snart efter fra drengene på bagsædet.
Ulovligt salg
Ifølge straffeloven er det forbudt at sælge hårde pornoblade til børn og unge under 16 år.
Alligevel lykkedes det de udsendte mindreårige at købe blade med skrap porno i 19 ud af 20 tilfælde, da JP Århus undersøgte det århusianske kioskmarked.
Men lovgivningen på området er dog ikke entydig. Diverse magasiner med letpåklædte damer er nemlig ikke omfattet af forbudet.
For at et blad er ulovligt at sælge til mindreårige skal det indeholde perversiteter, porno af særlig grov eller anstødelig karakter. Det forhindrede dog ikke Kasper og Casper i at købe blade med det indhold, da de var på pornoindkøb med avisen.
Magtesløst politi
Politiet skal håndhæve loven, men politiinspektør ved Århus Politi, Morten Anker Jensen, har svært ved at se, hvordan det skal ske. Salg af pornoblade til børn og unge er nemlig en nedprioriteret sag.
»Når vi ingen anmeldelser får, er vi nødt til at stå i den enkelte kiosk og overvære, hvad der bliver solgt. Det har politiet simpelthen ikke ressourcer til,« siger han.
En undersøgelse, som den JP Århus har foretaget, er ikke en mulighed for ordensmagten. Det kaldes provokatørvirksomhed, og er ifølge Retsplejeloven et forbudt redskab for politiet.
»Det er et spørgsmål om ressourcer. Ellers havde vi gjort noget mere.«
Uvidende ekspedienter
Tankstationer og kiosker, der sælger pornografisk materiale, har pligt til at spørge efter id, hvis der er tvivl om, hvorvidt det er mindreårige, der står på den anden side af disken. Men det skete kun én gang i JP Århus' undersøgelse.
Hos Shell, Q8 og 7-Eleven, der var nogle af synderne, beklager man fejlen, men erkender også, at der er mulighed for, at den pågældende ekspedient ikke var bevidst om lovgivningen.
Informationschef ved Shell Regitze Reeh siger:
»Helt ærligt har jeg ikke selv styr på reglerne omkring pornografisk materiale, så jeg vil ikke afvise, at den pågældende ekspedient heller ikke kender loven.«
Den betragtning er 7-Eleven enig i.
»Selvom vi gør, hvad vi kan, er det ikke al information, der når videre til alle. Der vil altid ske svipsere. Sådan er det,« siger talsmand for 7-Eleven, Mads P. Byder, og henviser til, at der i forvejen er mange regler, den ofte meget unge ekspedient skal holde styr på.
Hanne Nielsen, kioskejer og næstformand for Nærbutikkernes Landsforening, er enig i, at det er uvidenhed og sløseri fra kioskejernes side. Hun påpeger dog også en anden mulighed.
»Der er en god fortjeneste på den slags magasiner. Jeg vil ikke afvise, at det kan få nogle til at sælge bladene på trods af lovgivningen,« forklarer hun.
»Nærbutikkerne er jo trængte i dag.«
Men de undskyldninger accepterer politiinspektør Morten Anker Jensen fra Århus Politi ikke.
»Ukendskab til loven gør jo ikke handlingen lovlig. Det er kioskejernes ansvar at sætte sig ind i lovgivningen og orientere de ansatte om reglerne,« siger han og sammenligner med færdselsloven.
»Det er jo heller ikke lovligt at køre 300 kilometer i timen, fordi man ikke vidste, man kun må køre 110.«
Porno skader børnene
Kuno Sørensen er programkoordinator og psykolog ved Red Barnet. Han forklarer, at der er forskel på, hvordan børn reagerer.
»De udsatte i denne sammenhæng er de socialt belastede unge, som tror, at porno er lig med det almindelige seksualliv. Porno bliver et forbillede for dem,« fortæller han og henviser til, at socialt udsatte ikke har et socialt netværk og ofte ikke noget godt forhold til forældre eller andre voksne.
Derfor er der ingen til at oplyse børnene om, hvad der er normalt.
»Magt og dominans, som pornoen afspejler, bliver normalt i de unges omgangskreds og hverdag. Når porno på den måde bliver til informationsmateriale, gør det mere skade end gavn,« forklarer Kuno Sørensen, der mener, at 16 år er en meget passende alder som nedre grænse for at kunne købe pornoblade.
Vilde ønsker
Helge Myrup er tilknyttet Lysthuset, som er Århus Amts seksualvejledningsklinik, og har næsten 20 års erfaring med seksualrådgivning. Det meste af sin tid bruger han på de danske folkeskoler med undervisning, foredrag og rådgivning for eleverne.
Han oplever, at unge har et forskruet billede af sex. Især de seneste år, hvor pornoen er blevet grovere og lettere tilgængelig, er der sket en forandring.
»Pornoen har gjort, at nogen unge tror, at analsex, blowjob og mærkelige stillinger er helt normalt også for deres alder. Det er ikke alle, der ved, at porno ikke er virkelighed, men mænds fantasier,« fortæller Helge Myrup.
Pornoens indflydelse på de unge kommer også til udtryk i de spørgsmål, de stiller seksualrådgiveren.
»Jeg møder drenge i 14-års alderen, der spørger, hvor man kan få en penisforlængelse, og hvad det koster,« fortæller Helge Myrup.
»Drengenes selvtillid får et ordentlig gok, når de har kigget i et pornoblad, og bagefter kigger på sig selv.«
Seksualrådgiveren erfarer, at porno på længere sigt bliver til gene for pigerne, og giver drengene præstationsproblemer.
»Porno er følelsesforladt, og når det bliver overført til virkeligheden, giver det de unge problemer med seksuallivet.«
Seksualiserer sig selv
I øjeblikket sidder 11 forskere og lægger sidste hånd på en nordisk undersøgelse, der skal kortlægge pornografiens indflydelse på unge. Nordisk Institut for Kvinde- og Kønsforskning står bag undersøgelsen, der offentliggøres i Oslo til september.
Undersøgelsens leder, Anette Dina Sørensen, siger om pornografiens indflydelse på de unge:
»Vi ser en effekt på både de unges forbrugsomfang, adfærd og seksuel praksis, men jo ældre de unge bliver, jo bedre bliver de til at reflektere over pornoen,« siger hun.
Når de unge har deres seksuelle debut, får de et sammenligningsgrundlag til virkeligheden, fortæller de unge i undersøgelsen.
Anette Dina Sørensen påpeger også en stigende seksualisering blandt helt unge piger.
»Piger lægger i dag billeder af sig selv ud på nettet. Billederne har fokus på kavalergang, mund og bagdel, som vi ser det i porno, og ofte står pigerne i noget, der ligner en pornografisk stilling,« siger projektlederen, som synes, de 16 år, som loven foreskriver, er en fin alder at håndhæve.
Politisk dovenskab
Lone Skov Alawssi er formand for Pornofrit Miljø. Hun mener, det er på tide, der sker en holdningsændring blandet borgere og politikere for at skåne børnene mod en total pornoficering af det offentlige rum.
»Porno på internettet kan vi ikke styre, men vi kan styre kioskers salg af pornoblade til mindreårige. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget,« siger hun.
Lone Skov Alawssi så gerne, at der fra politisk side blev gjort en indsats for at håndhæve lovgivningen.
»Vi kan ikke bare se igennem fingre med loven, fordi børn i dag er mere vant til porno end tidligere. Det er et udtryk for dovenskab,« siger formanden for Pornofrit Miljø.
»Vi lader jo heller ikke de unge ryge og drikke til de segner, fordi de er vant til det,« påpeger hun.
Oprørte politikere
På Christiansborg er man overraskede over avisens undersøgelse, der viser hvor let unge har ved at skaffe sig adgang til hård pornografi. Politikerne ser alvorligt på problemet.
»Det er jo dybt kritisabelt,« siger ligestillingsordfører for socialdemokraterne, Kirsten Brosbøl.
Hun ser grund til at konfrontere justitsminister Lene Espersen (K) med problemstillingen. SFs ligestillingsordfører, Anne Grete Holmsgaard, kalder det håbløst med en lovgivning, der ikke overholdes.
»Forældre kan med et filter styre, hvad børnene ser på internettet, men det her kan de ikke styre. Derfor er vi også nødt til at håndhæve lovgivningen,« siger ordføreren og foreslår:
»Vi skal lave stikprøver og udstede bøder til kioskejerne. Allerhelst så jeg, at vi opretter en kontrol noget lignende fødevarekontrollen.«
Men den køber medieordfører for Det Radikale Venstre, Simon Emil Ammitzbøll ikke.
»Selvfølgelig skal vi tage dette problem alvorligt, men at oprette en form for pornokontrol er at skyde gråspurve med kanoner.«
Han ser hellere, at der bliver rettet en oplysningskampagne mod kioskejerne, der skal gøre dem opmærksomme på lovgivningen.
Inger Støjberg, familie- og forbrugerordfører for Venstre, ser også alvorligt på problemet.
»Måske skal skruen strammes,« siger hun, men mener ikke kun, problemet er lovgivningens.
»Kioskejerne har en moralsk og etisk forpligtelse til at beskytte børnene. Det er også deres ansvar, at loven bliver håndhævet.«
Både Shell, Q8 og Nærbutikkernes Landsforening oplyser, at avisens undersøgelse vil få konsekvenser internt, hvor lovgivningen vil blive taget op.
Talsmand Mads P. Byder oplyser, at 7-Eleven overvejer at fjerne pornografisk materiale fra kioskkædens vareudbud for at undgå lignende sager i fremtiden.