Shu-bi-dua: Undskyld til ekskonerne

Det er efterhånden 36 år siden, at 'Shu-bi-dua 1' udkom, og når Michael Bundesen og Michael Hardinger skal sætte en overskrift på bandets karriere, er de ikke i tvivl: 'Hurra!' - efterfulgt af et 'undskyld'. Et hurra, fordi de som musikere var yderst privilegerede. Et undskyld, fordi deres familier ramlede på grund af succesen.

Det skriver Søndagsavisen.

Med et professionelt liv, hvor der mindst en gang om året blev udgivet en ny plade, og med en kalender, der var pakket med koncerter, hang karrieren slet ikke sammen med familielivet.

Alle blev skilt

- Vi blev alle sammen skilt. Jo, Claus (Asmussen, tidl. medlem, red.) er stadig gift med Lotte, men ellers røg alt. Vi var for dårlige til at prioritere, og vi prioriterede musikken hamrende højt. For højt. Ligegyldigt om der kom børn eller hunde," siger Bundesen til Søndagsavisen.

Det var ikke, fordi de var dårlige til at være familiefædre. De var det bare ikke så meget som andre. Og så kunne 'shubberne' bare godt lide at være sammen.

- Vi rejste og spillede seks dage om ugen. Når vi så kom hjem om søndagen, var vi alligevel sammen med de andre fra orkestret i stedet for at være hjemme, siger Bundesen.

Købte hus sammen

I 1978 købte Hardinger og Bundesen et hus sammen, hvor de flyttede ind med deres koner. De andre i bandet var sikre på, at det lille kollektiv ville blive enden for Shu-bi-dua på grund af for mange skænderier. Men det skete ikke. Tværtimod. Tiden i huset blev bandets mest produktive periode.

- Vi sprøjtede plader ud - til gengæld røg vores ægteskaber, siger Hardinger.

- Det var også, fordi vi havde indrettet et rum oppe på loftet. Der sad vi altid. Vores familier levede deres liv nedenunder - og vi sad deroppe og skrev og skrev og skrev, siger Michael Bundesen og uddyber

Ikke for at være onde

- Det var ikke for at være onde. Vi var tættere på hinanden i bandet, end vi var på vores koner. Det var da ikke for smart, men når det går i blodet ...

Hardinger tager over:

- Når man kom hjem, og der var en, der sagde: 'Jeg har købt aspargeskartofler', så var det eneste, man tænkte på: 'Hvad rimer på aspargeskartofler'? Man var slet ikke inde i den hverdag.

Begge understreger, at de i dag har et godt forhold til deres ekskoner. Og der er ingen sure miner fra de kvinder og børn, de svigtede dengang.