Finhval fra Vejle var verdens ældste

I sommer omkom en 24 ton stor finhval efter at være strandet i Vejle Fjord.

Forskere fra Statens Naturhistoriske Museum har analyseret aminosyrer i hvalens øje og på den måde fundet ud af, at hvalen var mellem 131 og 140 år gammel.

Alderen på den hidtil ældste kendte finhval var 116 år, og dermed ser det altså ud til, at hvalen fra Vejle er den suverænt ældste, som er blevet registreret af mennesker.

Det skriver Videnskab.dk.

Ved utrolig lidt

Det betyder nu ikke nødvendigvis, at det sker sjældent, at finhvaler bliver så gamle. Forskerne ved nemlig utrolig lidt om, hvor gamle dyr kan blive.

Det fortæller biolog Jørn Madsen, formidlingsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

»Pudsigt nok er længden af liv noget af det sværeste at undersøge, selvom det er det mest fundamentale i en organisme. Det gælder uanset hvilken art pattedyr, vi snakker om; det er meget sjældent, vi ved, hvor gamle dyr er og hvornår de dør,« siger Jørn Madsen til Videnskab.dk.

Store lever længere

Ét forhold ligger dog rimelig fast: Jo større et dyr er, des længere vil det leve. Det er en tendens, når man kigger på døde dyr, hvor man med sikkerhed kan fastslå deres alder.

»Derfor bliver hvaler ret gamle. Tidligere har man fundet gamle harpunspidser fra 1800-tallet, som var vokset fast i grønlandshvaler, så man regner med, at man har fundet nogle eksemplarer på omkring 200 år. Men man ved det ikke med sikkerhed,« fortæller Jørn Madsen.

Han tilføjer, at når størrelsen af et dyr er afgørende, så må en mastodont som den 33 meter lange blåhval kunne leve længst af alle. Alligevel er det kun lykkedes at finde et eksemplar på 110 år.

»Men igen: Vi kan ikke sige, hvor lang tid den lever, for når det kommer til blåhvaler, ved vi ingenting, og vi har ingen solide data at gå frem efter,« siger Jørn Madsen til Videnskab.dk.

Forskerne er ikke engang helt klar over, hvorfor større dyr lever længere. En forklaring kan være, at større dyr har færre naturlige fjender end små dyr.

En anden forklaring kan være, at dyr er skruet fundamentalt anderledes sammen, og at fysiologiske processer fungerer forskelligt.

En tredje forklaring - der ifølge Jørn Madsen er langt mere pudsig end sandsynlig - er, at alle levende dyr gennemlever nogenlunde det samme antal hjerteslag. Derfor lever dyr med langsom hjerterytme længere end dyr med hurtig hjerterytme.

Mennesker og bæltedyr

Men ingen regler uden undtagelser.

Enkelte dyr trodser skæbnen og lever i meget længere tid, end deres størrelse berettiger til.

Mennesket er et eksempel. Bæltedyr og pindsvin er andre.

Fælles for dem alle er, at de er svære for rovdyr at slå ihjel. Det samme gælder den vildtflyvende flagermus, som stik mod al størrelsesmæssig fornuft kan leve i helt op til 30 år, som det skete for den ældste, mennesket har fundet.

Til sammenligning blev den ældste registrerede solsort 13 år, mens mejser typisk lever i 5 år.

»Ganske små flagermus på størrelser med mejser burde blive 3-4 år gamle, men de bliver nogle gange 25. Det er meget mærkeligt, men det kan igen have noget at gøre med, om de bliver fanget af rovdyr. Hvis 99 pct. af en art bliver taget, så er der ikke noget at arbejde med i selektionen for alder. Det er der, hvis kun 10 pct. bliver taget,« funderer Jørn Madsen.

Finhvalen fra Vejle er blevet dateret med hjælp fra animosyrer i øjnene, som henfalder med en særlig halveringstid, som man kender det fra radioaktive stoffer.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk: Finhval fra Vejle kan være verdens ældste