Ghana, mit andet fædreland
Johannesburg Midt i 1700-tallet sejlede Carl Engmann af sted til Afrika, han gik i land på Guldkysten, det nuværende Ghana, og fra 1752 og fem år frem var han såkaldt opperhoved - administrator - i den danske kronkoloni.
Hvad har det med VM i fodbold at gøre? Tja, forleden var jeg inde at se Ghana spille, og så kom jeg i tanke om, at jeg på et tidspunkt var stødt ind i en fodboldspiller fra Ghana, der havde det samme efternavn som mig.
Francis Engmann, hedder han, og for fem-seks år siden opnåede han fem kampe for den belgiske klub KV Mechelen. En lille sort fløjspiller,…