Trætop-entusiaster efterlyses
Vi har modtaget dette læserbrev, efter jeg skrev om huse i trætoppe:
Jeg har selv gået med nogle små ideer om en hytte i et træ. Jeg er ikke kommet i gang endnu, men vil gerne i dialog med andre, der har planer i den retning.
Her er et link til et hus, som er bygget i en trætop, det ligger i Østjylland. Jeg har kontaktet ejeren for at høre om muligheden for at leje det for en overnatning. Det kunne godt lade sig gøre. Ejeren, der hedder Eva Seidenfaden, er også interesseret i at udveksle betragtninger med andre, der har erfaring med huse i trætoppe eller har planer om at bygge et. Huset kan ses her: http://www.vissinggaard.dk/Muset.aspx . Hvis man søger på Google efter "Tree Houses", så kommer der billeder, links til firmaer og bøger frem. Se link: http://www.google.dk/search?q=%22tree+houses%22&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7ADBF_da .
Jeg vil meget gerne i kontakt med andre, der har trætophuse eller planer om at bygge i træer, og sender derfor min adresse.
Med venlig hilsen
Preben Bloch Jessen,
Bøgevænget 6,
Hald Ege
8800 Viborg
e-mail: blochjessen@hotmail.com.
SVAR:
Tusind tak for læserbrevet, som hermed er givet videre. Jeg håber, at der kan dannes et lille forum for trætop-entusiaster og hører gerne om udviklingen. Især håber jeg, at husene kan bygges af genanvendte materialer.
Med venlig hilsen
Helle Wibroe