Sådan laver du de perfekte julesild
Vi giver dig de gode og nemme opskrifter, så du kommer sikkert gennem julemaden.
Sild kommer du ikke uden om, når julefrokosten står for døren. Og der er faktisk ganske simpelt at lave en god omgang stegte sild.
Følg med i tv-indslaget i toppen af denne artikel.
Hjemmelavede stegte sild
Stegte sild i lage - en uundværlig ingrediens på det danske frokostbord. Steg sildene og kog lagen selv - det er faktisk nemt og det smager fantastisk.
Fremgangsmåde
Sild tjekkes for slagmærker og rygfinnen skæres evt. af. De krydderes med salt og peber på kødsiden. Fileterne vendes i rugmel og steges sprøde på en stegepande ved jævn varme i en blanding af olie og smør. Stegtid afhænger fileternes størrelse. Disse fik ca. 3 min på hver side.
Det skal du bruge:
4-6 Friske sildefileter
75g Rugmel
Salt og peber
Olie og smør til stegning.
Sådan laves lagen
At lave lage til den stegte sild er meget enkelt.
Alt du skal bruge er sukker, eddike laurbærblade og peberkorn. Det hældes i en gryde og koges op ved svag varme, så sukkeret smelter. Sukkeret må ikke karamelliseres. Lagen afkøles og er klar til brug.
Hjemmelavede sherrysild
Her en hjemmelavet version som kan laves med et minimum af forberedelse. Kan i øvrigt hurtigt laves om til en portvinssild.
Du skal bruge eddike, sukker og vand. Det kommes i en gryde. Der tilsættes sherry, kapers, hvide og sorte peberkorn og det hele bringes langsomt i kog.
De marinerede sildefileter skylles for lage og lægges i sherrylagen. Lage må ikke være for varm - trækker i min. 24 timer. Sildene skæres i mundrette stykker og anrettes i en skål med dild, hakket løg og kapers samt et par skefulde lage.