Frankrig uden for alfarvej

Mange kender Loire, Frankrigs længste flod med de mange slotte ved siden af. Men hvad med Loir, er det en stavefejl? Nej, faktisk er Loir også en flod, og den ender med at blive opslugt af sin kendte navnebror.

De to navne udtales ens, ikke engang franskmænd kan høre forskel. De gør sådan: La Loire er den store flod, den er hunkøn. Le Loir er den lille flod, den er hankøn. Så er det på plads.

De to floder løber over et langt stræk parallelt med ca. 40 km imellem sig. Landet imellem er frodigt landbrugsland med vin, kvæg, grøntsager og frugt - foruden de endeløse marker med majs, som bruges til at fodre kvæget.

Langsgående er vi mellem Vendôme og Angers og er slået ned i den middelstore by La Flèche.

Byen, der har et livligt butiksliv og et stort marked om onsdagen, er især kendt for at have fostret grundlæggerne af Montreal i Canada. Mellem 1640 og 1659 drog godt 300 mennesker af sted i småbåde fra La Flèche, skiftede til større skibe i Nantes og La Rochelle og nåede efter et par måneder frem til Quebec i Canada, hvor de i 1642 grundlagde Ville Marie, senere døbt om til Montreal, i dag verdens næststørste fransktalende by efter Paris. Der er stadig tætte forbindelser mellem La Flèche og Montreal.

La Flèche er desuden præget af et af Frankrigs seks militærakademier - grundlagt af Napoleon i 1808 - som driver sin eliteskole her. Man uddanner ikke kun de udvalgte unge med baggrundsøkonomien i orden til officerer; de kan også få akademiske uddannelser. Er man som besøgende heldig, kan man få et kig gennem akademiporten, når der ekserceres på stiveste franske vis.

86-årig butiksindehaver

Så er der mere afslappet i Rue du Collège, hvor vi finder en butiksfacade med bedaget udseende. ”Fromont Godefroy” er det eneste, der står på skiltet, men vinduet afslører, at her handler man med ting og sager til syning, broderi og stramaj.

Indenfor får vi en lille snak med indehaveren, den 86-årige Mercerie Fromont Godefroy, der uden tøven slår over i engelsk, da hun hører det ringe fransk, som Explorers udsendte kan præstere.

»Jeg opholdt mig i London i 1939, da Anden Verdenskrig brød ud. Frankrig blev besat af tyskerne, og jeg kom først hjem i 1945, da krigen var slut,« fortæller hun.

I 1960'erne underviste Mercerie Fromont Godefroy i fransk i Beijing, men så kaldte butikken, som var grundlagt af hendes oldemor i 1880, hjemme i La Flèche.

»Men dengang var den ikke nær så stor som nu,« slår hun fast og viser os de sirligt ordnede baglokaler med nåle, tråd, garn, knapper og mønstre i overflod.

Overvældende slot

Et anbefalet besøgsmål nær La Flèche er slottet i Le Lude. Det ligger med front mod byen og bagsiden mod åbne marker og flodløbet. Man ser først slottet, når man fra bysiden åbner porten i den omgivende mur - overvældende, at den store bygning pludselig er så tæt på.

Lude-slottets historie går tilbage til 900-tallet og var oprindelig en fæstning, som skulle beskytte mod bl.a. vikinger fra nord. Senere er der bygget om og bygget til, så stort set alle stilarter, i særlig grad fransk renæssance, er repræsenteret. Slottet kaldes ”det første i Loire-dalen” (altså den store hun-flod), når man kommer fra nord, og har været i samme families eje i 250 år.

Vi træffer den nuværende ejer, grev Louis-Jean de Nicolay, og går ham lidt på klingen med hensyn til økonomien i at drive et slot på privat basis.

Greven beklager sig ikke. Det går nogenlunde ved hjælp af landbrug, entré fra besøgende, forskellige haveudstillinger og arrangementer, men han undlader ikke at pointere, at der må skydes ekstra midler ind fra hans virksomhed, et forsikringsselskab. Man kan besøge slot og have i sommerhalvåret.

Loire-dalen har mange andre slotte og seværdigheder, f.eks. byen Trôo med beboelse gravet/hugget ind i undergrunden. Rekreative muligheder er der også: kano og kajak, vandreture langs floden, lystfiskeri, cykling ad nedlagte jernbaneruter.

Og så spiser man jo godt overalt i Frankrig, også langs Le Loir.

Læs også: Vi sejler i Cognac, Anjou og Cahors