Læsernes erfaringer med Dahlia
<p>Talrige læsere har reageret på vor efterlysning i juni af erfaringer med at lade dahliaknolde ligge i haven vinteren over.</p>
Desværre var disse læsererfaringer sendt til en mailadresse på redaktionen, som tilsyneladende har været ubemandet, næsten siden vi bragte efterlysningen, hvorfor beretninger først nu er kommet i de rette hænder.
Men der er stadig nogle måneder, til problemet igen er aktuelt, og stadig tid til at overveje, hvordan man vil gribe det an til den tid. Til disse overvejelser kan andre haveejeres erfaringer være til hjælp og inspiration, og derfor følger de her.
Tak til alle, der har ulejliget sig med at skrive og fortælle, og undskyld den lange ventetid.
Liv i én af flere hundrede
Vi havde mange flotte røde planter af den enkeltblomstrende dahlia sidste år. Da jeg havde læst, at de sagtens kunne overvintre i jorden, hvis vi dækkede den med et godt lag blade og derefter med plastik og halmballer, gjorde vi det. Men det gør vi ikke igen!
Vi havde et seks-otte meter langt bed med de flotteste røde dahliaer sidste år. Jeg havde 100 vis af knolde. I år er der kun kommet liv i en enkelt plante. Dog glæder jeg mig over, at én plante overlevede vinteren.
Næste år kommer de op ad jorden, bliver tørret og sat på vinterhi.
Derimod har jeg 50-60 pelargonier, der overvintrede i strandsand og klarer sig fortræffeligt i år. En idé fra Haven. Det gør jeg igen!
Anna Mondrup
Heldigvis gemte jeg to
Vi bor i Gedved, otte km nord. for Horsens, ved Danmarks 3 højeste punkter. Haven ligger helt åben mod markerne mod øst, og jorden er leret og kold, så alting kommer lidt senere her.
Alligevel gjorde jeg Dahlia-forsøget allerede sidste vinter, idet jeg lod en enkelt plante stå vinteren over dækket med blade og gran.
Sorten er ukendt, men det er en gammel, sej type fra mine forældre, så den er i hvert fald fra 50erne og er helt almindelig rød, forholdsvis lav og mangeblomstrende.
Som sagt lod jeg en enkelt knold tilbage i vinteren 2007-2008 med held. Den kom op, men senere end året før, og den blev lidt mindre hele sommeren.
Så jeg prøvede igen i fjor med flere af samme slags. Efteråret 2008 dækkede jeg med en bunke sand, blade og gran. Ingen er kommet op.
Heldigvis gravede jeg to op og gemte, så det gik ikke helt galt.
Jeg har en del af de nye sorter også. Om vinteren opbevarer jeg de små knolde i papirposer i vores gamle køleskab i kælderen. Det kører ved otte grader eller mere. Men her er tørt, køligt og mørkt.
Ulla Holm, Gedved
Sneglene tog mange, frosten tog den sidste
I fjor fik jeg ikke gravet alle dahliaknoldene op, til dels fordi sneglene havde gnasket mange fuldstændig væk, faktisk fik jeg kun én enkelt dahlia til at blomstre ud af ca.10.
Da jeg plantede knolde her i foråret, fandt jeg resterne af dem fra i fjor – fuldstændig rådne.
Vi har sandjord. Hvordan vinteren var, husker jeg ikke så nøje, men i hvert fald var der nok i perioder 10 frostgrader.
Henny Clayre, Grindsted.
På Langeland går det fint
Jeg har nu i to år ladet mine georgineknolde stå i urtehaven med den visne top og dækket med visne blade. De er kommet flot igen begge år. Vinteren 2007-08 havde vi kun få dage med nattefrost.
Vinteren 2008-09 var noget koldere og med lidt sne i flere omgange og derfor også lidt frost, fire-seks grader.
Jerry L. Jensen, Lindelse, Rudkøbing
Nyt skud i april
Vi lod sidste år vore dahliaer stå ude vinteren over uden nogen form for tildækning, men vinteren var også ret mild. Vi har sandmuld og let leret jord. I begge jordtyper overlevede knoldene. Den dahlia, som først kom op af jorden, stod tæt ved huset i sandmuld. Den tittede frem allerede i begyndelsen af april, mens fire andre i lerjorden først kom midt i juni. To knolde er rådnet, en fra sandmuld og en fra ler. Alle knolde er ca. fem år gamle.
Jytte og Gunnar Mikkelsen, Sørvad
Knolde overlevede i en lille kule
På grund af pladsmangel satte jeg sidste forår en række georginer i køkkenhaven for at bruge dem til at plukke buketter af. Da efteråret kom, besluttede jeg at lade knoldene ligge i jorden; overlevede de, var det fint og hvis ikke, var det til at leve med, da jeg havde nok andre.
Jeg gjorde det på følgende måde: Først klippede jeg toppen af og lagde den på jorden over knoldene. Derefter rullede jeg en bane sort plastic – sorte affaldssække – ud. Oven på det et lag afklip fra vores elefantgræs. Alt i alt en lille kule på ca. 40 cm. højde.
Efter at have fjernet dækket i foråret, gik der nogen tid, før de første skud viste sig - omtrent på samme tid som dem, jeg havde sat på sædvanlig vis. Alle otte knolde har overlevet.
Jorden er sandblandet, og med en afstand til Vesterhavet på ca. 30 km har vi ikke været udsat for voldsomme frostgrader, men der var trods alt en del forholdsvis hård frost i en periode - jeg husker ikke præcist hvornår.
I dag (midt i juni) er toppen 60 cm høj, men der er endnu ikke blomsterknopper.
Jeg kender ikke sortsnavnet, men det er en meget almindelig og frodig plante.
Finn T. Nielsen, Videbæk
Kaput på Amager
En halv snes knolde, der de seneste to-seks år har været gravet op hvert år, fik i fjor lov at blive stående. Forskellige sorter. Sandet muldjord. Granrisdække, bedet i øvrigt under et æbletræespalier. Ingen knolde overlevede.
Vivi Bruhn Knudsen, Kastrup
Selv i krukker går det – nogen lunde
Jeg satte sidste år to ens dahlia-knolde i en krukke med ny pottemuld på min græsplæne næsten på toppen af Christiansbjerg i Århus. Knoldene, der blev købt i den lokale Netto, blomstrede smukt og fyldigt sidste sommer. Passet med vand i hele blomstringsperioden. Højde ca. 30 cm. Navnet erindrer jeg ikke. Jeg lod knoldene ligge i krukken uden nogen afdækning. Krukken står ubeskyttet mod vind fra nord og vest; mod øst er der ca. fire meter til 180 cm hæk og mod syd ca. 15 meter til 180 cm hæk og derefter nogle høje træer og derefter et fleretages boligkompleks.
Vinteren har jo været rimelig mild, men der har vel været to-tre perioder á ca. en til tre ugers varighed med frostvejr, da havejorden helt sikker var frossen i overfladen - og dermed helt sikkert også jorden i krukken.
Det skal her noteres, at jeg aldrig fylder jord direkte i vore krukker, men altid i en lille plastspand eller plastpotte med huller i bunden, som hviler på et fyld af lecakugler i krukkens bund - for at opnå dræn af overflødigt vand. Der vil selvfølgelig således være et lille isolerende luftrum mellem krukke og plastbeholder, men hvor meget det betyder, ved jeg ikke.
I slutningen af maj ville jeg sætte nye planter i krukken. Jeg så da, at den ene dahlia havde skudt knap fem cm op gennem jorden, og da jeg gravede lidt ned, så jeg, at den anden knold var i gang lidt under jordoverfladen. Jeg fjernede denne sidste knold, men den første lod jeg urørt for at se, hvad der ville ske. Til i dag er den vokset til ca.. 15 cm i højden. Den ser sund og frisk ud og passes med vanding. Jorden er således ikke udskiftet.
På vor sydvendte terrasse står en krukke med fire begonieknolde sat sidste år. De har ligeledes stået uafdækkede vinteren igennem. De skyder alle pænt - måske lidt langsommere end sidste år. De har stået i nogenlunde læ ved husets sydvæg, men ikke frostfrit.
Ole Windsholt, Århus N
Fin idé, men den gik ikke
Ja, ja, Kronborg, ideen var ellers fin, og det er lige efter min smag med at lade knoldene ligge, men den gik desværre ikke her.
Et par hundrede kroner godt og vel er spildt til trods for, at vinteren var mild. Jeg blev grebet af stor lyst til at forsøge mig med de smukke blomster, der lyser op i haven, når efteråret stunder til. Det gør jeg aldrig mere.
Heller ikke jeg gider besværet med at grave knoldene op og tog chancen, men ikke en eneste tittede op af jorden. Men det kan jo tænkes at være et vendsysselsk fænomen. Jeg dækkede kun med blade. Jorden er almindelig havejord. Jeg gøder en smule, vander af og til, når jeg tror det er påkrævet. Min bror Jørgen Vittrup på Fyn (ham kender du, den gamle frugt-professor) gider ej heller al den bøvl, og hans forsøg gik bedre.
Nej, slut med georginer her. Jeg vender tilbage til at koncentrere mig om mine 56 historiske roser, det er sgi heller ikke nemt. Haven er for mig ren terapi og har været det i 40 år, så jeg er vant til forsøgs-fejl metoden.
Else Vittrup Baggesen, Hjørring.
PS: Kald dem dog det gode danske gamle ord georginer. Citat fra en gammel sang: »Vi har georginer og bonderoser nok«
Nær ved vandet op ad muren går det
I 10 år har mine syv dahliaer overvintret på samme sted; i sandjord, op ad en østvendt mur og under udhænget. Jorden er let vinterdækket med visne blade fra kastanjetræer. I marts/april fjernes blade og ukrudt. Herefter vandes lidt, men jævnligt. Alle knolde er købt i Netto. Én er gået til.
Midt i juni var tre planter ca. 40 cm. høje, udvokset er de ca. 100 cm. Resten skal nok komme - det plejer de. De er for øvrigt af en lav sort.
Jeg bor tæt ved vandet, så her fryser sjældent særlig hårdt.
Marianne Ebdrup, Risskov
Selv under en halv skov af grangrene gik det galt
Jeg har ladet en dahlia fra 2007 og fire dahliaer fra 2008 blive i jorden vinteren over, og desværre må jeg konstatere, at ingen af dem har overlevet, selv om alle bedene har været dækket af et meget tykt lag grangrene - fordi en bekendt havde fældet en del grantræer.
Jeg ved ikke, hvilke sorter dahliaerne var af, men de var med meget store flotte blomster, to hvide, to mørkerøde og en lysere rød.
Jeg mener ikke, min havejord er specielt let eller leret, men bedene er nyanlagte og jorden gennemgravet og tilført havemuld m.m. i efteråret 2006. Jeg bor i et villakvarter i Odense, ikke tæt på hverken strand eller skov.
Jeg glædede mig meget over mine dahliaer i efteråret og har da heldigvis købt to nye knolde, som er kommet fint op.
Jeg håber at høre mere om andre haveejeres erfaringer, i hvert fald vil jeg fremover passe bedre på mine knolde.
Ellen M. Moselund, Odense NV
Døden i den fede fynske ler
Da jeg sidste år havde mange dahlia i haven, orkede jeg ikke at tage alle op. Så i et bed blev de ikke gravet op, så måtte det briste eller bære.
Vi bor på en gård på Sydfyn, vores jord er fed lerjord. Planterne blev ikke dækket til, da de behøvede at overlever – hvad de heller ikke gjorde. Jeg kiggede til dem, og de var rådne.
Sorten var hovedsagelig enkeltblomstrede ’Bishop of Llandaff’ og høje hvide semikaktus og ball dahlia, ca. 25 stk. i alt.
Vi havde frostnætter og bor et sted, hvor der oftest kommer frost, når det loves i vejrmeldingen. Jeg husker ikke hvor mange frostnætter, vi har haft i år.
Jeg kan se, at nogle ’Bishop’ har sået sig selv. Jeg kender frøplanterne, da jeg tidligere har god erfaring med at så dahlia, som allerede første sommer har udviklet fine knolde.
Anne Jensen, Broby
Dovenskaben længe leve
Sidste efterår dækkede jeg mine dahlia med de visne toppe under et lag aviser, og ovenpå flere sække med blomstermuld for at øge mængden af muld og jord over knoldene og håbede så, at frosten ikke kunne nå ned til knoldene. Det var med spænding, jeg ventede på resultatet, og minsandten om ikke de kommer igen. Det ene sted i løs kompostjord under et magnolietræ. Andre, som er placeret langs kartoffelbedet og hækken er endnu ikke kommet frem, selv om de har fået samme dækning og beskyttelse, men dog ikke står under træer.
Jeg har haft dem i flere år og har tidligere har gravet dem op, tørret og lagt den i træuldskasse i køligt rum, men dovenskaben længe leve – især hvis det er overflødigt at tage dem op.
Palle S. Sørensen, Odense