Misbrug af nerve- og sovemedicin fortsætter

Alt for mange danskere er reelt afhængige af nerve- og sovemedicin, de såkaldte benzodiazepiner, som bl.a. dækker over ca. 20 stoffer og 40 medikamenter som Stesolid, Valium, Risolid og Alopam.

Ifølge en ny undersøgelse fra medicinalfirmaet Pfizer er 84 pct. af alle de ca. 300.000 danskere, som lige nu spiser pillerne, i behandling i længere tid end de anbefalede 4 uger, mens 61 pct. har været det i over et år og 31 pct. har spist de sløvende og afhængighedsskabende piller i længere tid end 5 år.

Stik imod anbefaling

Det er stik imod anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, der helt fraråder behandling med pillerne, og - hvis der skal være - sætter 4 uger som overgrænsen for et forsvarligt behandlingsforløb med midlerne.

Benzodiazepiner er kendt for at gøre folk afhængige, og kræve stadig højere doser, og virker derudover sløvende og gør folk trætte, glemsomme og får dem til at både huske, reagere og sove dårligt. Om midlerne kan forrette langtidsskader på patienternes evne til bl.a. at huske og lære, er der uenighed om, men modsat hvad mange tror, påvirker de bl.a. både hukommelsen efter, at patienterne er trappet ud af dem.

Det siger afdelingslæge på Psykiatrisk Hospital i Århus, Charlotte Emborg, der alligevel siger, at de skrappe piller har deres berrettigelse i tilfælde, hvor lægen står over for en patient med akut uro, angst, panik eller søvnløshed.

Der findes alternative medicintyper, som ville kunne hjælpe mange af patienterne, og som ikke skaber samme afhængighed og bivirkninger, fortæller Charlotte Emborg:

"Problemet er bare, at de først virker efter 2-3 uger, og at man naturligvis ikke kan byde et stærkt angstplaget og forpint menneske at få og vente på det."

I undersøgelsen fra Pfizer siger 90 pct. af de adspurgte, at de slet ikke kender til anbefalingen om maksimalt 4 ugers brug af nerve- og sovemedicin. Samtidig kender 60 pct. intet til den alternative medicin, der findes.

Årelangt problem

Ifølge Charlotte Emborgs erfaring fra distrikspsykiatrien i Århus Nord er det både traditioner og mangel på viden om gode alternativer til benzodiazepinerne blandt læger og patienter, som spænder ben for at få afkortet de lange behandlingsforløb og nedbragt antallet af reelle medicinafhængige.

Både i Sundhedsstyrelsen og blandt landets læger og psykiatere har man da også i årevis kendt til problemet med misbruget og fejlbehandlingen. Men næstformand i Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, siger, at lægerne generelt er blevet langt mere påpasselige med at udskrive recepter på benzodiazepiner. En del praktiserende læger forsøger sig endda med at nægte både nye og gamle patienter midlerne.

"Som læge siger man hver gang til både til patienten og sig selv, at man skal passe på og, at det kun er for kort tid. Problemet er bare, at patientens problemer sjældent er forsvundet i løbet af de første 4 uger, og, at vi læger derefter har meget begrænsede tangenter at spille på, når vi skal hjælpe patienten videre, " siger Henrik Dibbern.

Efterlyser stramning

De praktiserende lægers næstformand efterlyser en mere stram kurs fra Sundhesstyrelsens side, hvis forbruget og misbruget af benzodiazepiner for alvor skal bringes ned.

"Vi har kendt til problemet i årevis, og vi ved jo, at regler virker. Det har vi set på udskrivningen af de skrappe sovemidler. Så hvis Sundhedsstyrelsen mener det her alvorligt, bør den stramme reglerne, så ingen patienter som udgangsunkt kunne få den her medicin i længere tid ad gangen," siger Henrik Dibbern.

Han påpeger dog, at lægerne i så fald bør kunne søge dispensation til at behandle patienter med helt særlige behov ud over den fastsatte grænse.

"Desuden det være på sin plads, at de patienter, som vi må tage af medicinen, kunne få en langt hurtigere speciallægevurdering end i dag med henblik på deres fremadrettede behndling," siger Henrik Dibbern.

Læs også: Mindre astma-medicin med ændret kost