Senior Rail med faldgruber

For 3.720 kr. kan man rejse med tog i 31 europæiske lande plus Tyrkiet. Men ikke i Danmark. Biletten er gyldig i 22 dage. Heraf man kan rejse, nogenlunde som man vil, i de 10. Det er en pendant til interrail for unge.

Her er tale om et ”Global Pass” på 1. klasse, en rejseform med særligt sigte på seniorer, forekommer det. Der findes også en noget billigere billet på 2. klasse, ligesom man kan få andre former for ”Global Pass” - med flere eller færre rejsedage. I øvrigt er visse færgeselskaber også tilsluttet ordningen.

Det specielle ved billetten er, at den ikke kan benyttes i det land, hvor den er købt. Oven i prisen for ”Global Pass” kommer således prisen for en billet til den grænse, man ønsker at krydse. Man kan f.eks. godt rejse i Sverige og Norge og bagefter til Lissabon, men skal altså betale ekstra for at komme ud af Danmark og bagefter for at krydse Danmark.

Dyre pladsbilletter

Oven i den egentlige billetpris kommer pladsbilletter. De kan være dyre. Og priserne kan vise sig mærkværdige. F.eks. koster en pladsbillet med Thalys-hurtigtoget fra Köln til Paris købt i Danmark 289 kr., mens den tilsvarende billet den anden vej købt i Paris og betalt i euro koster ca. 341 kr.

”Global Pass” kan erhverves på DSB's rejsebureauer og forekommer tiltrækkende pga. den frihed, der tilsyneladende er tale om. For de 10 rejsedage skriver man efterhånden selv ind på sin billet. Men man rådes til at købe så mange pladsbilletter, man kan, hjemmefra. Det er sådan set et godt råd, men så går noget af friheden unægtelig af fløjten.

Når det kan være klogt at planlægge så meget af sin rejse hjemmefra som muligt, hænger det sammen med, at visse af de jernbaneselskaber, der deltager i ordningen, i realiteten synes at være den fjendtligt stemt. Det gælder f.eks. det franske SNCF. Her kan det være surt at købe pladsbilletter.

På stationen i Dijon var et TGV-højhastighedstog forsinket. Jeg ankom således, at jeg kunne nå det, i stedet for det senere, hvortil jeg havde pladsbillet. Høfligt spurgte jeg togføreren, om jeg måtte køre med det først afgående tog og viste ham mine billetter.

»Interail,« nærmest fnøs han.

Det kunne slet ikke lade sig gøre.

»Hvorfor ikke?«

»Sådan er reglerne. Hvis De vil med, skal De betale 30 euro« (ca. 227 kr. - her omregnet efter turistvalutakurs).

Deutsche Bahns små husdyr

Hvis man vil rejse med nattog, er ”Global Pass“ ganske large. Stiger man om bord efter kl. 19, kan man rejse hele næste dag med på samme ”klip” indtil kl. 24. Men pas på. Det kan være farligt.

På et DB's nattog med sovevogn fra Paris til Hamburg rejste utøj med. Resultat: røde kløende pletter så store som tokroner efter bid. Efterfølgende blev sendt et anbefalet brev med foto-dokumentation til DB's ledelse i Berlin. Men det blev aldrig besvaret.

DB har det heller ikke for godt med præcisionen. Vil man med direkte tog fra Hamburg til Århus er ICE 380 med afgang klokken 17.30 eneste brugbare mulighed.

Men kommer man f.eks. sydfra med IC 2114 fra Köln, hvor personalet har reserveret sig begge førsteklasse vognenes toiletter, og et tredje er ude af drift, vil man opdage, at dette tog hyppigt er så forsinket, at man mister sin forbindelse. Alternativet er lang ventetid med skift både i Padborg og Fredericia, hvor stationen i de sene aftentimer, totalt aflukket, mest minder om en sibirisk filmkulisse fra Stalin-tiden.

”Global Pass” ingen adgang

Men da DB har en særlig ventesal for rejsende på første klasse, burde ventetiden i det mindste kunne gøres behagelig. Men hovsa! ”Global Pass” førsteklassesbiletter har ikke adgang til denne ventesal. Man er således henvist til Hamburg Hauptbahnhofs almindelige, hæslige, friture-stinkende gedemarked, hvor det i udpræget grad gælder om at holde på hat og briller.

Hvis man har fulgt rejsebureauets råd og tilrettelagt sine hovedstrækninger hjemmefra, er Paris et godt udgangspunkt for intereuropæiske rejser. Der er fine hurtige tog til f.eks Rom, Barcelona og Madrid. Og er man ikke særlig vild med at køre med tog gennem Østeuropa, er der fra de italienske havnebyer Ancona, Bari og Brindisi færgeforbindelser til Grækenland. Herfra er almindelig togforbindelse til Tyrkiet, hvor man via Istanbul, i hvert fald i teorien, kan komme så langt som til den iranske demarkationslinje.

Meget pap

Man skal være opmærksom på, at man med ”Global Pass” nemt kan komme til at skulle holde rede på 30-40 forskellige plads- og tillægsbilletter trykt på pap. Det kan fylde ganske meget. Også at man på visse strækninger kan få svært ved at komme med toget. På trods af pladsbillettens eksorbitante pris havde SNCF's kontor i Rue de la Convention i Paris svært ved at finde en plads på Thalys til Köln, hvilket betød tvang til ændret rejsedag.

»For der er kun afsat et vist antal pladser til Deres type billet.«

»Er der da ikke mere almindelige tog?«

»Nej, men De kan jo altid flyve.«

Læs også: Lej minibus i Tyskland og spar penge