Dårlige nattedrømme gør godt

Det er skønt at vågne op og have været i drømmeland med vinger på eller til fødselsdagsfest hos sin nu afdøde mormor. Men vores mere mørke, bizzare og dystre imaginære natteudflugter med hovedet på puden er faktisk både langt mere udbredte og i virkeligheden mere gavnlige for os.

Hjerneforskere, neurologer og psykologer har i årevis kæmpet med spørgsmålet om drømmenes funktion og betydning for vores hjerner og psyke. Og de er nu kommet frem til, at drømmene er hjernens måde at bearbejde indtryk og følelser på, som vi ellers ikke kan, vil eller tør fordøje i vågen tilstand.

Flest dårlige drømme

Senest har to af verdens toneangivende søvnforskere i tidsskriftet Journal Current Directions in Psychological Science, styrket teorien om, at vores dårlige drømme er godt for os.

I internetavisen Health24.com forklarer forskerne - Ross Levin fra Yeshiva University i New York og professor Tore Nielsen fra Université de Montréal, at den nattedrømmenes følelsesbearbejdning meget vel kan være hele hovedformålet med REM-søvnen, som er den søvnfase, hvor vi drømmer.

De "dårlige drømme", hvor ting går galt, er mere almindelige end de mere lyse og lykkelige varianter, forklarer Ross Levin, som er arbejde med behandling af mennesker med søvnproblemer. Han mener, at det giver god mening, at vores drømmearbjede kredser så meget om de negative følelser. I urtiden var årvågenhed nemlig en nødvendighed, fordi det øgede den enkeltes overlevelsesmuligheder, siger han.

Ross Levin og Tore Nielsen mener, at REM-søvnen tjener til at behandle angstfyldte oplevelser, så sindet og psyken ikke overbelastes.

Drømme i samlesæt

Under REM-søvnen bliver bidder af ubehagelige og dårlige oplevelser og følelser billedligt talt smidt ind i et lukket rum, hvor de blandes sammen, splittes ad, sættes på plads i nye sammenhænge, siger Ross Levin. Den frygt eller de andre ubehagelige følelser, som man har været ude for, bliver dermed lettere at kapere.

Ser man på scanningsbilleder af hjerner under REM-søvnen, viser det sig da også, at aktiviteten i visse hjernedele - bl.a. det limbiske system, som er involveret i følelsesbearbejdning, og hukommelsen - spidser betydeligt til.

Dårlige drømme må ikke forveksles med deciderede mareridt. Når de rigtigt grimme drømme opstår - og det gør de ifølge forskerne for 85 pct. af alle mennesker på et år - vågner vi ofte op. Og dermed går følelsesbearbejdning i koks, hævder forskerparret.

Selvom det kan føles som en lettelse her og nu at slippe for øksemorderen, det lukkede rum eller fyringen foran alles øjne ved stormødet, er en afbrydelse af en grim drøm på længere sigt ikke nogen lettelse. Ifølge Ross Levin kan afbrudte mareridt ligefrem forstærke det problem eller den trussel, som man var midt i at bearbejde.

Måske er det derfor mange i perioder oplever det samme mareridt dukke op igen og igen.

Læs også: Søvnløse nætter i soveværelserne

Læs også: Sådan powernapper du bedst