Salt truer vores helbred

Vi danskere spiser næsten dobbelt så meget salt, som vi burde. Konsekvensen er, at alt for mange får blodpropper i hjernen eller hjertet. Det skriver 24timer

Hvert år kunne 10 procent af de 14.000 danskere, der dør af blodprop i hjernen eller hjertet redde livet, hvis de spiste bare tre gram mindre salt om dagen.

Samtidig kunne tusindvis undgå hjerneskader og svære handikap som følge af blodpropper. Det vurderer landets fremmeste ekspert på området, overlæge Lars Ovesen, som har forsket i saltindtag i en årrække. Han undrer sig over, at opmærksomheden omkring de skadelige virkninger af salt er så lille i Danmark.

»Der er meget lidt politisk bevågenhed på området, selv om der er masser af videnskabelig dokumentation for, at det fører til forhøjet blodtryk, når vi spiser for meget salt. Og når man har forhøjet blodtryk, er der stor risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme,« forklarer Lars Ovesen.

Højst 6 gram om dagen

Ifølge Hjerteforeningen har en million danskere forhøjet blodtryk, og 300.000 af dem ved det ikke.

»Det er rigtig farligt at gå rundt med et ubehandlet forhøjet blodtryk,« siger Hjerteforeningens direktør Susanne Volqvartz og understreger, at efter rygning er for stort saltindtag den største risikofaktor, der kan føre til hjerte-karsygdomme.

Hver dag spiser voksne danskere 8-11 gram salt, selv om anbefalingerne lyder på 6 gram salt om dagen – og gerne mindre.

15 procent af den salt, vi spiser, er naturligt i maden, og yderligere 15 procent står vi selv for at tilsætte, når vi laver mad eller drysser salt på ved middagsbordet. Det vil sige, at hele 70 procent af vores salt kommer fra forarbejdede fødevarer, især brød, kødpålæg, ost og morgenmadsprodukter. Også færdigretter, fastfood og kantinemad er fyldt med salt, viser undersøgelser.

I Hjerteforeningen mener direktør Susanne Volqvartz, at fødevareproducenterne burde holdes i ørerne.

»Det er meget svært selv at gøre noget ved sit saltforbrug, fordi industrien putter enorme mængder salt i den mad, vi køber. Og som forbruger er det tilmed umuligt at gennemskue, hvor meget der rent faktisk er i, fordi det ikke er lovpligtigt, at det skal stå i varedeklarationen. Politikerne burde kræve en mærkning, der er let at afkode, og samtidig skulle de indføre grænseværdier for, hvor meget salt der må være i forskellige typer fødevarer,« siger hun.

Direktør i HjerneSagen Lisa Beha Erichsen er enig.

»Der skal advarselsmærkater på, så folk ikke kan være i tvivl om, at det her handler om deres helbred,« siger hun.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er opmærksom på, at det er et problem.

»Jeg mener, at det tydeligt skal fremgå af næringsdeklarationen, hvor stort et saltindhold der er i et produkt, og jeg mener, det skal være obligatorisk. Det arbejder jeg på at få indført på EU-plan. I øvrigt lancerer jeg snart et nyt ernæringsmærke – nøglehulsmærket – der kan sættes på fødevarer, der opfylder specifikke krav om blandt andet lavt saltindhold. Det, tror jeg, vil hjælpe mange forbrugere til at holde det daglige saltindtag nede,« siger ministeren.

Mærkning

Kandidat i Human Ernæring Preben V. Hansen, Suhr’s Videnscenter, synes ikke, det kan gå stærkt nok med en bedre mærkning af saltindholdet i fødevarerne.

»Når for eksempel cornflakes indeholder mere salt end chips, så har forbrugerne brug for en ordentlig mærkning, så de kan gennemskue, hvad det er, de spiser,« siger Preben V. Hansen og skynder sig at understrege, at chips ikke er sundere end cornflakes.

»Folk skal endelig heller ikke stoppe med at spise brød, fordi der er meget salt i. Der er stadig masser af god næring i rugbrød og fuldkornsbrød. De skal bare have muligheden for let at kunne vælge det med mindst salt.«