Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Grundtvig på ny

Det meste afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Når flygtninge og migranter kommer spadserende ad de danske motorveje fra syd, ser nogle således en trussel og en fare. Andre ser derimod et folk i dyb nød, der flygter fra krig og folkedrab i Mellemøsten. De første ser en folkevandring, der kommer for at få del i vore ydelser og forringe det danske velfærdssamfund, så det til sidst kollapser under presset. De andre springer til med hjælp i form af tøj, mad, rådgivning og videre transport, hvis det er nødvendigt, og mener, at det er en pligt at hjælpe, også med at få flygtningene indlemmet i det danske samfund, hvis det er det, der skal til.

Begge positioner har på sin vis ret. Den aktuelle flygtningestrøm, der i bogstavelig forstand har folkevandringens karakter, er af en historisk dimension og vil forandre det danske og mange europæiske samfund for bestandigt. Som i Romerriget, der kollapsede under pres fra folkevandringer, står også Europa over for et sammenbrud, der er kommet i etaper, først som økonomisk krise, og nu en demografisk, lyder det ene argument. På den anden side har de europæiske samfund med deres relative rigdom og velfærd i egen selvforståelse også en forpligtelse, ikke mindst moralsk, til at tage imod de mange mennesker på flugt, lyder det andet.

I Danmark kan man sige, at de to positioner repræsenterer to stærke strømninger, der er løbet gennem dansk ånds- og kulturliv siden 1800-tallet, men som især siden Anden Verdenskrig ikke har villet tale sammen. På den ene side en national og konservativ åre, der insisterer på nationen, stedets betydning, sproget, kristendommen og familien. På den anden side står en kulturradikal tradition, der har dyrket frigørelsen og relativeringen af alle faste værdier og sandheder med individet og dets selvrealisering som altings udgangspunkt.

Hos den første position, hvor de andre stemples som farisæiske pladderhumanister, er tradition en nødvendighed, og det multikulturelle skal bekæmpes. Hos den anden position, hvor de første kaldes onde og racister, skal traditionen udryddes for at skabe optimale individuelle vækstmuligheder, og det multikulturelle betragtes som et ideal.

Salig Grundtvig inkarnerede elementer fra begge traditioner og er derfor også blevet taget til indtægt både for de liberale frihedsidealer, de konservative forestillinger om nationen og de socialdemokratiske idéer om velfærdsstatens fordelingsidealer. Siden Anden Verdenskrig, især siden 1960’ernes kulturradikale amokløb for frigørelse, og senest siden det såkaldte ”systemskifte” i 2001, har enhver dialog mellem de to positioner været hadefuld og præget af latterliggørelse.

Men i den påtrængende virkelighed, der mildt sagt udfordrer verden, som vi kender den, er det vigtigere end nogensinde, at de to positioner begynder at tale sammen. Det er blandt de mest påtrængende værdi- og kulturpolitiske dagsordener nu og de næste mange år, at man atter besinder sig på dansk kultur, danske værdier og på Grundtvigs ord om nation og folk: »Til et folk de alle høre/ som sig regne selv dertil / har for modersmålet øre/ har for fædrelandet ild;/ resten selv som dragedukker / sig fra folket udelukker / lyse selv sig ud af æt / nægte selv sig indfødsret.«. Men også at man besinder sig på hans forestillinger om frihed, om frihedsværdier og individuel værdighed. Sker det ikke, og fortsætter den frugtesløse skyttegravskrig, hvis følgesvend er handlingslammelsen, er faren overhængende for, at de to hovedstrømninger spiller bolden over til en tredje, som ingen har en interesse i: de populistiske yderfløje.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.