Mummespil

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I begyndelsen så det ud til at være et meget konkret forslag med baggrund i solid politisk beslutningskraft, som statsminister Helle Thorning-Schmidt bebudede i sin åbningstale i Folketinget.

Ud fra et overordnet hensyn til, hvor mange flygtninge og asylsøgere et land af Danmarks størrelse kunne kapere, måtte der foretages en betydelig stramning af asylreglerne, især i lyset af den tiltagende flygtningestrøm fra Syrien.

Den daværende justitsminister, Karen Hækkerup, som stod bag det konkrete lovforslag, meddelte på et pressemøde og i en efterfølgende pressemeddelelse den 19. september, at »langt størstedelen« af de flygtninge, som kommer hertil, ville blive ramt af stramningerne, der blandt andet indebar en i første omgang begrænset opholdstilladelse og en karensperiode på et år før en eventuel familiesammenføring.

De såkaldte konventionsflygtninge, som flygter på grund af personlig forfølgelse, bliver ikke ramt af regeringens stramning, men da det ifølge ministeren drejede sig om et mindretal, ville regeringens forslag samlet set betyde stramning på området og et mindre flygtningepres på landet.

Det udløste naturligvis straks det sædvanlige ramaskrig over regeringens kyniske menneskesyn med medieunderstøttet præsentation af enkeltpersoner, der var ramt af regeringens ondskab. Hvad ville man selv sige til at skulle skilles fra sine kære i et helt år?

Måske til regeringens store tilfredshed, kan man nu formode, for det viste sig, at ministerens oplysning var forkert. Og værre endnu: Der skulle gå tre uger, inden de korrekte oplysninger om estimaterne kom frem, og først efter at dagbladet Politiken var begyndt at spørge lidt kritisk til de reelle tal.

Den 24. september oplyste Udlændingestyrelsen til Justitsministeriet, at to tredjedele af de syriske asylsøgere ville få meddelt konventionsstatus og altså ikke blive ramt af stramningerne.

Men det fandt justitsministeren ikke anledning til at orientere Folketinget eller offentligheden om. Først den 20. oktober og først efter henvendelser fra Politiken besluttede ministeriet at oplyse det korrekte estimat, nemlig at 77 pct. af de syriske asylsøgere måtte forventes at ville få meddelt konventionsstatus, og at kun de resterende 23 pct. altså ville blive ramt af stramningerne.

Dette, sammenholdt med mistanken om, at der er udstedt falske lægeerklæringer for at hjælpe udlændinge til dansk statsborgerskab, tegner et billede af et gigantisk rod og et kynisk politisk mummespil, hvor centrale aktører forsøger at føre både befolkning og politiske modstandere bag lyset.

Mistanken om de falske lægeerklæringer opstod, da en medarbejder i Justitsministeriet undrede sig over et påfaldende ensartet ordvalg i de diagnoser, som skulle friholde kandidaten fra den ellers obligatoriske danskprøve.

Denne kalamitet kan forhåbentlig inddæmmes til et enkelt broddent kar, men sammenholdt med, at Justitsministeriet i tre uger hemmeligholdt nogle talestimater, som ville kunne rykke den politiske vurdering, tegner der sig et dystert billede af en mislykket spinoperation.

Strømmen af asylsøgere og det deraf følgende pres på det danske samfund er et alvorligt problem, men man bidrager ikke til at løse det ved at forsøge at tale det væk, og da slet ikke ved at forsøge at føre befolkningen bag lyset med forkerte og måske manipulerede estimater.