Businessbørn

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Naturen, biologien og evolutionen har lagt tingene sådan til rette, at kvinder skal føde deres børn, mens de er unge. Skal man tage biologien helt bogstaveligt, faktisk allerede i 15-16-årsalderen, men i erkendelse af, at det under alle forhold er upraktisk, har man i hvert fald i nyere tid valgt at udsætte projektet nogle år, i hvert fald indtil den endelige livsledsager er valgt.

Men det er ved at være gammeldags. Unge kvinder har så mange andre gøremål end at føde, passe og opdrage børn, så i de senere årtier er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende gradvis steget og nærmer sig nu de 30 år.

Det volder imidlertid en lang række problemer, for dels falder fertiliteten voldsomt med alderen, så kvinderne har mistet evnen, når de endelig er klar til at få børn, dels stiger risikoen for genetiske skader, misdannelser og medfødte sygdomme med kvindens alder.

Som beskrevet i dagens udgave af Jyllands-Posten er kvinder i stigende grad blevet opmærksomme på en helt ny mulighed, som åbner sig.

De kan få udtaget sunde, unge æg fra deres ovarier og få dem nedfrosset til senere brug. Det lyder umiddelbart som den helt ideelle løsning.

Allerede i 20-årsalderen kan de få deponeret et passende lager, og så kan de ellers gennemføre deres uddannelser, karrierer og eksperimenterende seksuelle kontakter, indtil de endelig i midten af 30’erne eller endnu senere er klar til at skabe en roligere tilværelse med erhvervskarrieren og den faste partner på plads.

For tiden er der imidlertid en lovbestemt maksimumsgrænse for opbevaring af sådanne deponerede æg på fem år. Den er ikke biologisk begrundet i hensynet til æggenes holdbarhed og må derfor ses som en uhensigtsmæssighed sammenlignet med mændene, hvis sædcelledeponering jo ikke har denne begrænsning.

Denne grænse må naturligvis af hensyn til ligestillingsaspektet fjernes hurtigst muligt, og så er der frit spil til, at kvinder kan planlægge deres tilværelse på en hidtil uset effektiv måde, og så skulle alt jo være godt.

Alligevel melder der sig en forstemmende fornemmelse af, at det er noget lidt vel teknisk og forretningsmæssigt det hele, for uden at falde hen i en fortegnet idyllisering af fortiden med dens livsfarlige illegale aborter og sociale elendighed er der vel også noget charmerende ved, at børn melder deres ankomst, når det passer naturen, og ikke når det passer ind i ambitiøse menneskers karriereforløb.

Sådanne småromantiske betragtninger har imidlertid ringe plads i et moderne samfund, hvor teknikken byder sig til med alle sine muligheder for at styre, tæmme, disciplinere og indordne naturen efter menneskers forgodtbefindende.

Men der er også ud fra mere saglige betragtninger grund til at advare mod overdreven optimisme og næsegrus beundring for videnskabens fremskridt.

Dels er deponerede æg ikke nogen garanti for, at graviditeten indfinder sig på dato og klokkeslæt, når bestillingssedlen er afleveret på klinikken, dels har videnskaben endnu ikke fundet metoder til at udsætte det voksne menneskes aldringsproces, mens æggene ligger i dybfryseren.

Således har teknikken absolut sine begrænsninger, og det er den enkelte kvindes suveræne ret og tunge ansvar at overveje, hvilken risiko hun vil tage ved at udfordre naturens tidsskema.