Leder: Skuespilhuset
SMUKT tager det sig ud, Danmarks nye, overflødige skuespilhus i København. Overflødigt af flere grunde.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Fordi Det Kgl. Teaters skuespilafdeling de seneste 20-25 år har haft mere end svært ved at legitimere sin egen berettigelse som stedet, hvor det bedste, vigtigste og mest nødvendige teater blev spillet. Stedet, hvor klassikerne blev plejet, hvor de bedste skuespillere udfoldede deres talent i de bedste forestillinger.
Man vil muligvis forklare og forsvare sig med, at rammerne ikke var optimale. Hvilket er noget vrøvl. Det Kgl. Teater havde den nyrenoverede Stærekassen til det almindelige teater, Gamle Scene til ”Elverhøi” og lignende, samt landets to bedste teaterrum i Turbinehallerne. Med dygtigt lobbyarbejde fra teatrets side og entreprenante politikeres hjælp skippede man alt det til fordel for det nye skuespilhus. Som derfor også i den forstand må siges at være overflødigt.
Men nu ligger det der så. Letfodet og elegant udefra i grel modsætning til Operaen skråt overfor, og med en hovedscene, hvis indre næppe ses ret mange andre steder i verden. Et fabelagtigt rum for talekunsten, virker det til. Forhåbentlig, må man også sige, for hele herligheden har kostet i nærheden af en lille milliard. Man kunne unægteligt få meget levende teaterkunst for de penge i stedet for døde, om end smukke mursten.
Udfordringen for Det Kgl. Teater bliver nu at retfærdiggøre denne investering. Det kan kun ske, hvis nationalscenen lever op til sine forpligtelser i et helt andet omfang end hidtil.
Et større og bredere repertoire, hvor man ikke skamrider den samme forestilling på den store scene uge efter uge, men spiller et langt mere varieret repertoire. Klassikere den ene dag, moderne dansk dramatik den næste.
Nu har man fået huset og teknikken til det, nu må man også vise, at man mener det alvorligt med en national talescene. Når begejstringen og premiererusen oven på ”Hamlet” i aften har lagt sig, begynder det hårde arbejde med at genvinde respekten og førertrøjen som hele landets naturlige teatermæssige kraftcentrum.