Danmark lover børnene frihed, men lader forældrene stjæle den
Trods forbud, sikkerhedskonsulenter og millioner til indsatsen er det fortsat muligt at sende unge på genopdragelsesrejser.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Piger, der ikke vil dækkes til. Unge kvinder, der selv vil bestemme, hvem de er kæreste med. Drenge, der ikke er korantro nok. Unge mænd, som kan lide andre unge mænd lidt for meget. Den slags er ”haram”, forbudt ifølge islamiske regler.
Hvad stiller man som rettroende muslim så op med de selvstændige piger, frigjorte unge kvinder, ikkereligiøse drenge…