Skoler må ikke være åndelige fængsler
Når unge mennesker ikke får lov til at leve frit, er problemet større end integration.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det er svært at forestille sig, at man kan vokse op i Danmark og som ung være i tvivl om, hvorvidt man selv må bestemme, hvem man taler med, hvornår man går hjem fra skolen, eller hvilket tøj man har på. At man skal frygte at kaste skam over sin familie.
Ikke desto mindre er det virkeligheden for nogle af de unge på landets uddannelsesinstitutioner.