Lars Boje er den pauseklovn, dansk politik ikke har brug for

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti er det mest overflødige parti i det danske folketing. Partiet har på intet tidspunkt været inkluderet i forhandlingerne om at kunne levere en bare nogenlunde levedygtig regering til de danskere, der gik til valg for snart uendeligt længe siden.

Og man forstår godt partierne i blå blok. At de ikke regner Lars Boje Mathiesen med på holdkortet.

Partiejeren har sådan set også haft sit eget at se til. Søndag aften forlod det tredje ud af partiets fire medlemmer hans pseudoparlamentariske skude, der begyndte at tage vand ind allerede et par dage efter valget, da Boje smed Jacob Harris ud over rælingen af en række grunde, der virker velbegrundede.

Siden tog Emilie Schytte sit gode tøj og gik - ikke hjem til Malmø, men til en løsgængertaburet, der er for kostbar at give slip på - når man kun fik lidt over 500 personlige stemmer.

Og nu er Nadja Natalie Isaksen afmønstret Bojes dødsejler - og har efterladt kaptajnen alene på broen. Så kan han også bedre argumentere for, at han selv indkasserer størstedelen af hyren for at være i Folketinget.

Det har været en farce at følge. Ikke kun fordi de nyvalgte medlemmer er spredt for alle vinde på rekordtid, men også fordi Lars Boje i sin skingre anti-alting-retorik var givet den som Komiske Ali med østjysk accent. Man kender jo godt typen, ikke? Det er altid de andres skyld.

Men Lars Boje havde selv skylden – og det er ikke første gang. Da han i en kort overgang optrådte som redningsmand for det imploderende parti Nye Borgerlige forsøgte han at tage sig så godt betalt, at det blev for meget for de få tilbageværende i partiet.

I tilfældet Borgernes Parti har man hele tiden været overbevist om, at partiet var Lars Boje - og at alle andre var figuranter i hans personlige, velbetalte standup-show.

Nu kan man med rette sige, at maskerne er faldet: Borgernes Parti er Lars Boje. Og i hvert fald ikke borgernes. Hvilket det aldrig har været.

Muligvis hev Bojes menneskelige fortælling om den svære opvækst og de lange ture hjem til familien i TV2’s ”Højskolen” ham og partiet over spærregrænsen. Men bukserne kunne ikke holde i længden. De hænger nu om hælene på Lars Boje og hans politiske projekt, der får salig Preben Møller Hansens Fælles Kurs og den kulørte skibsreder Asger Lindingers forliste pensionistparti-projekt til at fremstå helt ædruelige.

Dansk politik har ikke brug for pauseklovne. Hverken hvide klovne – som nogle måske vil mene, er det, Lars Løkke optræder som for tiden – eller Bozo-typer som Lars Boje, som forsøger at kapitalisere politisk på en uklædelig mistillid til samfundet, som i høj grad finder sine tilhængere i tastaturkrigernes skyggefulde geledder.

Det er usundt, og dansk politik har hverken plads eller tid til politikere, der ikke besinder sig på at gøre det, de er valgt til: At få demokratiet til at køre og lave en regering, der kan drive butikken Danmark i en tid, hvor fenrisulven glammer både i Egtved, Oksbøl og i det store udland.

Er læren af Lars Bojes totalskade, at spærregrænsen skal hæves? Tanken er fristende, men i stedet bør man overveje måder at komme løsgængeriet til livs på.

For det er ganske enkelt provokerende, at en person med ganske få stemmer kan få en baglomme til et sæde i Folketinget ved at stille op for et parti, komme ind – og derefter mele sin egen kage.

Det æder af tilliden til de folkevalgte.