Hot par på vej: Hold på solhat og bomuldshunde
I årevis har ulven været et eksotisk projekt på sikker afstand for mange. Nu kan den blive nabo til sommerhusområder, terrasser og skaldyrsrestauranter i toppen af Danmark.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Så går det løs. I første uge af maj plejer ulvene at yngle, og der er udsigt til et rekordhøjt antal ulveunger i den jyske natur. For første gang kan der endda blive født et kuld nord for Limfjorden.
Her har en hanulv levet som ungkarl, siden den i 2017 svømmede over Limfjorden med større beslutsomhed end de myndigheder og politikere, der siden har forsøgt at forholde sig til ulvenes tilbagekomst. Nu ser bestanden ud til at slå rekord allerede i løbet af denne uge.
Senest har hanulven fundet sig en mage i Råbjerg-reviret mellem Frederikshavn og Skagen, og meget tyder på, at der inden sommer løber ulvehvalpe rundt i det nordligste Jylland. Det er en zoologisk sensation. Men ingen god nyhed.
For virkeligheden ser anderledes ud dér, hvor ulvene løber rundt. Ulvene i Jylland har gjort livet mindre frit for borgerne og mere farligt for andre dyr.
Den dræbte pony Mille fra Egtved er et af de seneste eksempler. Den skulle snart fole, men både Mille og dens afkom blev dræbt og ædt.
Samme skæbne overgik ponyen Bellami to uger tidligere. Fra en baghave ved Bøvlingbjerg blev en tre måneder gammel hundehvalp slæbt ind i en skov og dræbt.
Og vi har set videoen fra Oksbøl, hvor en ulveflok fulgte efter en mand helt ind på gårdspladsen. At han fortæller historien anonymt på grund af trusler, og at han blev politianmeldt for at jage ulvene væk med skræmmeskud, viser, at ulvesituationen er kommet ud af kontrol på mere end ét plan.
Eksperter advarer om, at ulvehvalpe kan vænne sig så meget til mennesker, at de mister den skyhed, som i årevis er blevet brugt som argument for, at danskerne ikke behøver at frygte ulvene. Men selv de gamle ulve er allerede kommet alt for tæt på menneskers hverdag i et lille og tætbefolket land som Danmark. De mange eksempler viser det.
Problemet er, at ulvepolitikken i årevis er blevet formet af mennesker, som aldrig selv har skullet leve med konsekvenserne. Også i EU.
Det er her, Nordjyllands nye hotte par kan få en utilsigtet, men ganske nødvendig rolle. Råbjerg-reviret strækker sig op mod Skagen, hvor sommergæster fra Nordsjælland og andre ulvesikre reservater snart rykker ind og lader sig mætte af skaldyr og solnedgange.
Det kan blive et interessant møde mellem idyllen og de barske realiteter, når en ulv napper en østers fra skaldyrstårnet eller en bomuldshund fra terrasserne. Virkeligheden vil indhente romantiseringen, når den kommer luntende på fire ben.
Det lyder måske absurd. Men det er også absurd, at en pige blev fulgt gennem en by af en ulv, eller at forældre bliver rådet til ikke at lade børn gå alene i skoven.
Ulve handler om mere end ulven. Det handler om den voksende afstand mellem beslutninger og konsekvenser. Om et Danmark, hvor mennesker med udsigt til rådyr i Dyrehaven fortæller mennesker med ulve i baghaven, at de bare skal vænne sig til naturen.
Det kunne se anderledes ud, hvis den politiske vilje til at handle ikke var kommet for sent. Der er nok for en ny regering at tage fat på. Et opgør med EU’s fredningsbestemmelser er blot ét punkt.
Hvis der skal komme noget som helst godt ud af endnu en rekordstor ulveyngel, må det være, at flere danskere opdager, at problemet ikke kun findes ude på heden. Det er på høje tid at erkende, at det vilde er gået for vidt.