Amerikansk korstog mod paven er politisk selvskade
Trumps selvfremstilling som frelser og vicepræsident Vances forsøg på at give paven undervisning i basal teologi er seneste tegn på en administration, der helt har mistet orienteringen.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Hvor mange militære divisioner har paven?
Spørgsmålet tilskrives den sovjetiske diktator Josef Stalin, der ikke var imponeret over den katolske kirke som politisk modstander betragtet.
Men Stalins efterfølgere skulle sande, at kirken i Rom er en magtfaktor, det kan være risikabelt at lægge sig ud med, også selvom den møder op uden kampvogne og kanoner.
I 1970’erne og 80’erne blev pave Johannes Paul II, født i polske Krakow som Karol Wojtyla, et symbol på sit hjemlands kamp mod kommunismen. Den dyst endte Rom: 1 Moskva: 0, da Sovjetunionen forsvandt stort set uden at efterlade sig spor for 35 år siden, mens den katolske kirke siden har fået flere hundrede millioner nye medlemmer.
På det seneste har Det Hvide Hus så kastet sig ud i en bizar konfrontation med kirken og dens amerikansk fødte overhoved, pave Leo XIV.
Man kunne ellers forestille sig, at det ville udløse bare lidt national stolthed at have en mand fra Chicago siddende i Vatikanet, men i USA’s sekteriske politiske miljø fremstår alt som sort eller hvidt. Man er enten ven eller uforsonlig fjende – og ingen forstår bedre end Trump-administrationen at skabe sig fjender overalt (undtagen i Moskva og Pyongyang.)
Det er pavens pacifistiske budskab i forhold til Washingtons hovedløst eksekverede felttog i Mellemøsten, som har udløst vrede angreb fra både Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance.
Vicepræsidenten, der konverterede til katolicismen så sent som i 2019, har vakt særlig opsigt ved at korrekse paven – overhovedet for ca. 1,4 mia. katolikker – for manglende teologisk indsigt: »Jeg mener, at det er meget, meget vigtigt, at paven er forsigtig, når han taler om teologiske emner,« formanede Vance med samme vægt, som når en Serie 6-møver kritiserer Michael Laudrups omgang med bolden.
Samtidig med dette besynderlige forløb har Donald Trumps selvfremstilling som en slags Jesus-skikkelse i en illustration på det sociale medie Truth Social yderligere ophidset sindene. Det smagløse billede, der nu er fjernet, har vakt skarpe reaktioner blandt både katolikker og protestanter i USA.
Alt sammen er det et slående eksempel på politisk selvskade fra Trump-administrationens side. For over en femtedel af amerikanerne er katolikker, og man kommer ikke uden om denne gruppe, hvis man vil forsøge at skabe sig et politisk flertal i USA.
Konservative, hvide katolikker spillede således en afgørende rolle i koalitionen bag Trump i 2024 – og latinoer er en anden overvejende katolsk vælgergruppe, hvori Republikanerne de senere år har sikret sig stigende vælgeropbakning.
Det kan ændre sig ved det midtvejsvalg, der nu er mindre end syv måneder borte, ligesom holmgangen med paven næppe vil styrke J.D. Vance i et muligt kommende kapløb mod udenrigsminister Marco Rubio, en anden katolik, om at blive Trumps arvtager ved valget i 2028.
Man kan græde tørre tårer over, at Trumps magt vil blive indskrænket på en række punkter, hvis Republikanerne til november render ind i en øretæve, der i hvert fald delvist kan skyldes vælgermæssigt frafald blandt pavens divisioner.
Men man må samtidig være stærkt bekymret for, hvilke yderligere skader en så selvforelsket, politisk tonedøv og udygtig administration kan tilføje det internationale system de kommende to et halvt år.