Smid dig i sofaen med "Udenrigsministeren" uden dårlig samvittighed

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Du kan med sindsro smide dig i sofaen og se den nye TV 2-dokumentar ”Udenrigsministeren” uden dårlig samvittighed. Smagsdommerne har ellers haft travlt med at oversave den noget så grundigt. Én sølle stjerne kunne det blive til i Jyllands-Posten, hvor anmelder David Trads var yderst misfornøjet. »Et skandaløst, velfriseret reklameindslag,« skrev han om dokumentaren.

I Berlingske var begejstringen ikke meget større, selvom anmelderen her svang sig op til dobbelt så mange stjerner, hele to styk. »Lars Løkke er den hyggelige fætter i ukritisk og overfladisk TV 2-dokumentar,« lød det fra den tidligere TV 2-journalist Peter Lautrup-Larsen. Trods 40 års erfaring fra Christiansborg havde han sjældent set mage til medieetisk makværk.

Dansk Folkeparti var også ude med riven efter TV 2. »Ualmindelig dårlig dømmekraft af TV 2 som public service-station at udkomme med sådan en dokumentar ganske kort tid før et folketingsvalg,« mente EU-parlamentariker Anders Vistisen.

Men før man helt afholder sig fra at se udsendelsen med de mange kritikere, skal man måske hellere danne sig sin egen mening. Vi får ikke vilde afsløringer eller overraskelser. Men i en sendeflade præget af følelser og realityformater løfter denne udsendelse sig langt over mængden af amatørkokke, datingeksperimenter og boligprogrammer.

Det er en fundamentalt spændende fortælling med udenrigsministeren i hovedrollen. Lille Lars fra Græsted mod store Trump i USA.

Dramaet om Grønland har kastet Danmark ud i den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Imens breder nyhedstræthed og Trump-immuniteten sig. Mange orker snart ikke forholde sig til virkeligheden og de mange breakinggule nyhedsbjælker.

Derfor er det måske slet ikke så dumt, at TV 2 folder det geopolitiske drama ud i et mere ukompliceret format.

Mon ikke godt vælgerne kan rumme begge dele. Der er vel ingen danskere over 18 år, som ikke er bekendt med Løkkes flossede fortid. Hvis man er gammel nok til at stemme, har man nok også bemærket Moderaternes mange møgsager. Der er næppe nogen dansk politiker, der er blevet mødt af så meget kritisk journalistik som netop Lars Løkke Rasmussen. Fra bilagssager til baglandsballade, hundredvis af forsider på Ekstra Bladet er det blevet til. Det ved vi godt, selvom vi ser en dokumentar med et andet fokus.

Denne slags ”bag facaden”-programmer fødes ofte med begrænsninger. Kameraholdet er inviteret med Løkke på arbejde, men kun som beskuere. Forestiller vi os, at TV 2 kunne deltage i møder med ambassadører, ministersekretærer og internationale kontakter, hvis der hele tiden skulle spørges opfølgende til Mike Fonsecas mindreårige kæreste? TV 2 havde nok ikke siddet ret længe på bagsædet af ministerbilen, hvis turen skulle gå med konfronterende interviews.

Var det så bedre at undlade at lave filmen? Nej. Det er vel også tilladt at give danskerne indblik i arbejdet som minister. Og vel ikke forbudt at vise ”den gode side” af Løkke? Som hovedpersonen selv siger, så kommer verden i farver. Ikke i sort-hvid. Måske filmen her føjer lidt kulør til opfattelsen af det sorte får. Om ikke andet er der måske nogle seere, som risikerer at lære lidt om udenrigspolitik.

Vi har set Mette Frederiksen juble til håndboldfinale og bage kage med børn i ”Bagedysten”. Politikens fotograf Mads Nissen har i årevis fulgt hende i lukkede rum, hvor han heller ikke kunne intervenere i virkeligheden, men bare måtte agere fotograffluen på væggen.

Man forstår de andre partiers misundelse. Mediebranchens mavesure automatkritik er mindre forståelig. Den siger måske mere om den end om Løkke.