Så trak Lykketoft selv stikket. Farvel og tak. I hvert fald farvel
En regulær skandale ulmer i det statslige monopolselskab Energinet. Nu må Finansministeriet overtage styringen, før der spændes flere snubletråde ud for danske virksomheder.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Hvis du går ind på en bar og siger: ”Nu skal I høre om en skandale i Energinet”, vil de fleste se sig om efter en anden borddame eller søge tilflugt ved jukeboksen. For ja, det lyder kedeligt.
Ikke desto mindre burde Energinet være på alles læber og rydde alle nyhedsflader. I det statslige monopolselskab, som har ansvar for Danmarks elinfrastruktur, ulmer en regulær skandale.
Energinet nøler nemlig med udrulningen af det transmissionsnet, der burde være en slags motorvej for strøm til hele landet. Med behovet for grøn omstilling skulle den motorvej mindst være firsporet. I stedet er det en bumlet markvej, hvor elnettet slet ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor er flere virksomheder havnet i den absurde situation, at de får nej til noget så fundamentalt som elektricitet.
»Det kan jo betyde alt,« forklarede direktør i den jyske virksomhed Trinity Synergies Jesper Schmidt til Finans for nylig. Han er parat til at åbne en stor fabrik, som kan omdanne gamle tagplader til cement. Et fremragende eksempel på grøn erhvervsudvikling. Hvis altså han kunne få elektricitet til sin fabrik. Det har han og en voksende række danske virksomheder desværre fået nej til.
I et land, hvor skiftende regeringer har pålagt erhvervslivet at bidrage til indfrielsen af Danmarks klimamål og prædiket, at Danmark skal være verdensmestre i omstilling. Desværre har de selv forsømt at udbygge det elnet, som skal være fundamentet for alt det andet.
Ansvaret er placeret hos Energinet, som hører under Klima-, Energi og Forsyningsministeriet. I Energinet har bestyrelsesformand Mogens Lykketoft indtil nu siddet for bordenden som levende bevis på, at partibogen nok var vigtigere end kvalifikationerne. Sammen med direktør Thomas Egebo, der er tidligere departementschef i Klimaministeriet, har Lykketoft fejlet.
Egebo er ikke udygtig, tværtimod. Han er så dygtig, at han har opbygget sin egen lille stat i staten. På få år er organisationen fordoblet, i 2024 passerede Energinet mere end 2.500 medarbejdere. Energinet er blevet så stort, at det let overmatcher cheferne i Klimaministeriet, der både skal stille opgaverne og kontrollere Energinet.
Det ligner en noget nær umulig opgave at matche eller udfordre Egebos organisation, hvor undskyldningerne for nøleriet ikke nødvendigvis er dårlige, men til gengæld ekstremt tekniske og komplicerede. Ministeren må derfor langt hen ad vejen berede sig på tillid til selskabet. Det har vist sig ikke at være en god strategi.
Der begynder at tegne sig en bermudatrekant af ansvarsfralæggelse, som vi kender det fra DSB og Banedanmark, som skubber aben rundt mellem hinanden og ministeriet, mens passagererne venter på perronen.
Problemerne i Energinet har nået et omfang, hvor regeringstoppen snarest bør gribe ind. Helt oplagt bør den jyske kassemester Nicolai Wammen (S) og Finansministeriet overtage tøjlerne.
Sidste år overtog Finansministeriet både By- og Havn I/S og Metroselskabet I/S, som ellers havde været forankret i Transportministeriet. Finansministeriet har også allerede ansvar for bl.a. energiselskabet Ørsted og Evida, som står for gasdistributionsnettet. Kritikken af statsmonopolet er forståeligt tiltagende.
Men det sætter nok ikke strøm til udrulningen af transmissionsnettet på den helt korte bane at ændre grundlæggende på ejerstrukturen hos Energinet. Statsligt ejerskab ser ud til at være et vilkår lige nu. Men så bør selskabet som minimum styres bedre.
Partinestor Lykketoft har nu besluttet at gå som bestyrelsesformand for Energinet. Farvel og tak. I hvert fald farvel.