Ruslands angreb i Polen kræver et klart robust svar
Læren af det russiske droneangreb i Polen er letforståelig: Så længe Vesten viger tilbage fra at give et robust modsvar på Kremls aggression, skruer Putin bare op for blusset.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
En omfattende krænkelse af polsk luftrum med et større antal russiske droner indleder et nyt, men ikke overraskende kapitel i konflikten med Kreml.
Tidligere har enkelte russiske droner rettet mod Ukraine overfløjet bl.a. polsk og baltisk territorium. Det har man belejligt kunnet afskrive som uheld og enkelttilfælde, men denne gang er der tale om hændelser i en helt anden skala.
Angrebet, der ifølge foreløbige informationer involverede op mod 20 droner, fik natten til onsdag Polen til at lukke fire lufthavne, bl.a. landets største i Warszawa.
Anslaget mod Polen kommer, kun få dage efter Rusland overskred endnu en rød linje i sin kamp mod Ukraine og Vesten, da man under det vedvarende bombardement af Kyiv ramte den ukrainske regeringsbygning.
Samtidig har flere russiske politikere det seneste døgn fremturet med absurde påstande om, at Finland forbereder en krig mod Rusland.
Alt sammen skal det ses i forlængelse af det, man i militærjargonen kalder hybridkrig – krig med andre midler end frontale angreb. Blandt yndede russiske virkemidler i denne sammenhæng er systematisk misinformation og undergravende virksomhed i Vesten, cyberangreb og sabotage.
Set fra Moskva er dette en taktik, som effektivt sætter lus i skindpelsen i fjendens lejr (og for Kreml har Vesten længe været en fjende), uden at man selv pådrager sig videre risici.
Russiske medier, analytikere og meningsdannere har længe talt om muligheden for militære nålestiksaktioner i særligt Polen og Baltikum. Der er endda indflydelsesrige stemmer i Moskva, der har foreslået, at man skulle angribe Polen med atomvåben.
Fra vestlig side har man igangsat en oprustning, der vil styrke forsvaret af Europa betydeligt i løbet af de kommende år. Men Ruslands provokationer kræver også et klart svar her og nu. Manglende handling vil i Kreml blot blive opfattet som en fribillet til at øge aggressionsniveauet.
At kigge væk og håbe på, at Kreml modererer sig, har ellers været en yndet sport blandt europæiske og amerikanske politikere siden 2014, da Putin for alvor smed masken med besættelsen af Krim og dele af Østukraine. Men denne tilgang har fra første færd været baseret på en fatal fejllæsning af den revanchistiske dynamik, som er en central drivkraft for styret i Moskva.
Hvis reaktionen på nattens angreb bliver svag og vaklende, risikerer vi snart at se flere droner over Warszawa – og måske over Tallinn, Helsinki eller København.
Det er vigtigt, at Nato gør det helt klart, at man ikke vil stå model til denne type angreb. Men erklæringer er ikke nok i denne situation.
Der må tages øjeblikkelige og håndgribelige skridt til at styrke forsvaret af polsk og baltisk luftrum – og til at beskytte så store dele af det ukrainske luftrum som muligt mod russisk terror.
Det bliver dyrt, vil nogen indvende, men at lade stå til kan hurtigt blive langt mere bekosteligt ikke kun for ukrainerne og polakkerne, men for os alle.
Den militære reaktion bør suppleres med beslutsomme og målrettede skridt vendt mod den russiske krigsøkonomi: øjeblikkelige tiltag for at stoppe russisk energieksport til Europa, beslaglæggelse af russiske midler i vestlige finansinstitutioner og en konsekvent gennemført sanktionspolitik.
Der findes for længst konkrete og detaljerede planer for alt dette, men der har manglet vestlig vilje til at føre dem ud i livet.
Nu må det være nok. Vi kan ikke bare læne os tilbage og vente på den næste russiske optrapning. Der er brug for klare svar efter det russiske droneangreb i Polen.