Knæk curlingkosten og nyd en hverdag uden leverpostej i håret

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Bedsteforældre hjælper i højere grad end tidligere med at få hverdagen til at hænge sammen i de voksne børns hjem. Der bliver ikke bare passet børnebørn, men sågar også gjort rent og udført havearbejde. Flere seniorer lægger i stigende grad tid og bil til, når børnebørnene skal til det antal fritidsaktiviteter, der på overfladen tegner billedet af en lykkelig barndom uden forhindringer.

Da budgetloven blev indført i 2012, var det for at sikre balance eller overskud på de offentlige finanser. Det er fornuftigt at holde styr på omkostningerne, særligt i den offentlige sektor, hvor konsulenter og kontroller hurtigt kan stikke af med pengene. Med loven blev der sat et loft over de kommunale serviceudgifter, og det har langsomt eroderet den kommunale selvbestemmelse og beskaffenheden i folkeskolerne og i børnehaverne. Nutidens forældre oplever ikke den samme kvalitet som tidligere generationer, men det er næppe hele forklaringen på, at flere børnefamilier i stigende grad beder bedsteforældrene om at klare de opgaver, der hører til familielivet.

Det lader til, at unge forældre i dag stiller større krav til, hvad omgivelserne omkring dem skal løse, hvad enten det er daginstitutionen eller egne forældre. Curlingkosten er lang og rækker altså i stigende grad ind i voksenlivet. Nogle gange er det nødvendigt, men ofte er det også bare rart, at børnene bliver hentet tidligt i børnehaven, at der står mad på bordet, når man kommer hjem fra crossfit, at ”bedste” kører ungerne til fodbold, så man selv kan nå at løbe den tur, »som man virkelig trænger til«. Og hækken – ja, den klipper jo ligesom ikke sig selv.

Der er ingen tvivl om, at mange bedsteforældre finder stor glæde ved at kunne hjælpe de næste generationer. Det må man i hvert fald håbe, ikke mindst for kvinderne, der livet igennem klarer den største del af omsorgsarbejdet i hjemmet. Mange er til en vis grad selv skyld i, at der ikke er udsigt til en middag, men rugbrødsarbejde, når de voksne børn ringer. For man har altid trådt til og ryddet såvel jobudfordringer, lommesmerter, nullermænd og rester af tomatsovs af vejen.

Tænketanken Prospekt foreslår politiske tiltag, der skal hjælpe børnefamilierne ved at give de arbejdsramte bedsteforældre mere frihed, f.eks. når børnebørnene har feber (eller måske bare har en øv-dag og ikke føler for at komme i børnehave).

Mange bedsteforældre får det til at fungere i dag takket være et stadig mere fleksibelt arbejdsmarked, større sundhed og det, at de gennem deres karriere for længst har bevist, at de både kan og vil deres arbejde.

Ved at indføre mere brede familierettigheder til seniorerne risikerer man samtidig at accelerere de voksne børns forventninger til, hvornår, hvor ofte og hvor meget bedsteforældrene skal træde til. »Kommer du i morgen? Du har jo klip tilbage på kortet.«

For en generation af curlingbedsteforældre vil det være svært at modstå børnenes krævementalitet, hvis man ligefrem har ret til at tage barnebarnets første, anden, tredje sygedag. Man skal have ret til at sige fra og nyde, at man kan give den gas på både arbejdsmarkedet og i sit eget liv. I hvert fald i det omfang, det kan lade sig gøre. Mange seniorer har i dag selv gamle og ofte pasningskrævende forældre. Kvaliteten i hverken børnehaven eller på plejehjemmet lader til at være blevet bedre.

Må man have lov at være fri og lade børnene forsøge selv at klare ærterne i en hverdag, som man også kan kalde livet. Og livet er for mange ikke så slemt, som man vil gøre det til.